Kriminelt knivstikkeri efterforskes på højtryk

En person er fortsat i kritisk tilstand efter nattens knivstikkeri, der efterforskes som et internt opgør i det kriminelle miljø.

Artiklens øverste billede
Det var her på Hadsundvej, at knivstikkeriet foregik. Foto: presse-fotos.dk
Det taler vi om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens østjyske tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Nordjyllands Politi modtog natten til torsdag - 23. juni klokken 02.56 - anmeldelse om, at der var sket et knivstikkeri på Hadsundvej i Vejgaard i Aalborg. Politiet sendte øjeblikkeligt adskillige styrker til stedet.

En person er i kritisk tilstand.

Det oplyser lederen af efterforskningen, vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi, Niels Kronborg, i en pressemeddelelse.

Ude ved adressen var der to yngre mænd, som var sårede med knivstik. De er begge transporteret til sygehuset, hvoraf den ene unge mand fortsat er i kritisk tilstand, mens den anden nu er uden for livsfare. Senere henvendte en tredje person sig på sygehuset med knivstik, og også han behandles nu på sygehuset og er uden for livsfare.

Nordjyllands Politi efterforsker knivstikkeriet. Foto: presse-fotos.dk. Foto: presse-fotos.dk

Vicepolitiinspektøren oplyser, at man aktuelt har anholdt en person i sagen. Vicepolitiinspektøren forventer flere anholdelser som efterforskningen skrider frem.

»Vores efterforsknings-indsats er i fuld gang lige nu. Vi arbejder i øjeblikket på at kortlægge forløbet før, under og efter knivstikkeriet. Derfor hører vi også gerne fra borgere, der har hørt eller set noget i området omkring gerningstidspunktet. Ring endelig til os på 114 med oplysninger – selv mindre informationer kan være vigtige for vores arbejde,« siger Niels Kronborg og tilføjer:

»Vi er også interesseret i videoovervågning, hvis beboere eller virksomheder i området har overvågning opsat, så gem endelig data og kontakt politiet med materialet.«

Betragtes som internt opgør

Politiet har endnu ikke klarlagt motivet til knivstikkeriet, og hvor mange involverede der er, og hvordan hændelsesforløbet præcist udspillede sig.

»Det er blandt andet det, som vores efterforskning skal skabe klarhed over, så vi kan stillet de ansvarlige til regnskab. Knivstikkeri i det offentlige rum er helt uacceptabelt,« siger Niels Kronborg.

Han understreger dog, at politiets indledende efterforskningsskridt gør, at man betragter det som et internt opgør i et kriminelt miljø.

»Men nærmere kan jeg ikke komme på det – af hensynet til vores igangværende efterforskning.«

Fortsat politi i området

Vicepolitiinspektøren oplyser, at man kommer til at arbejde i området omkring gerningsstedet i Vejgaard en rum tid endnu.

»Derfor vil borgerne se meget politi i området, og vores afspærringer kan genere trafikken. Det beklager vi, men vi bliver der så længe, som efterforskningen kræver det.«

Alle oplysninger i sagen skal til gå til 114.

ksa

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.