Gæster på lufthavnshotel evakueret
Hotelgæster ventede udenfor i to timer på grund af brandalarm.
- Få de seneste nyheder direkte i din indbakke – modtag vores daglige nyhedsbrev.
- Tip os – hvis du har en god historie.
- Følg Lokalavisen.dk på Facebook - klik her.
Klokken 20.30 torsdag aften blev gæsterne på Zleep Hotel ved Billund Lufthavn sendt udenfor, da der var melding om en brand. Billund Brandvæsen var til stede ved lufthavnshotellet med flere brandbiler.
Det skriver jv.dk.
Ifølge mediet var det på grund af en brandalarm, at gæsterne blev evakueret fra hotellet.
Hverken politi eller brandvæsen har hidtil kunnet fortælle nærmere om omstændighederne ved aktionen, men jv.dks journalist på stedet oplyser, at hotellets gæster blev sendt udenfor, hvor flere var letpåklædte, mens de ventede på ny information.
Kort før klokken 22.45 fik gæsterne lov til at vende retur til hotellet efter at have siddet udenfor og ventet siden klokken 20.30.
ksa