Anklaget for at ville dræbe sin kone med pølse og brød
En 64-årig mand skal i Østre Landsret, hvor han står anklaget for mordforsøg, vanrøgt og mishandling.
- Få de seneste nyheder direkte i din indbakke – modtag vores daglige nyhedsbrev.
- Tip os – hvis du har en god historie.
- Følg Lokalavisen.dk på Facebook - klik her.
Sidste år var en syg og svækket kvinde i fare for at dø på et plejehjem i Nykøbing Falster, da hun havde fået et stykke pølse i svælget.
Det skriver Ritzau ifølge Kristeligt Dagblad.
Her mener anklagemyndigheden ikke, at der var tale om et hændeligt uheld, hvilket man for anden gang vil prøve at bevise i Landsretten.
Den 64-årige mand, mener anklagemyndigheden, udmærket skulle have vidst, at konen, som lider af sklerose, kun kunne modtage sondemad eller blendet mad. Alligevel gav han hende en pølse og et brød.
Derudover tæller anklagen også mishandling, vanrøgt og nedværdigende behandling.
Manden blev dømt skyldig sidste år, men han har anket den dom, som han fik på seks år og seks måneder. Mandag begynder så sagen på ny - denne gang i Østre Landsret.
Her har Landsretten afsat fire retsmøder til sagen.
am