Alvorlig arbejdsulykke: Klemt under minilæsser
En minilæsser væltede mandag ned over en 37-årig mand.
- Få de seneste nyheder direkte i din indbakke – modtag vores daglige nyhedsbrev.
- Tip os – hvis du har en god historie.
- Følg Lokalavisen.dk på Facebook - klik her.
En mand er kommet alvorlig til skade, efter en minilæsser væltede mandag væltede ned over ham.
Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Politi og redning blev klokken 13.35 tilkaldt til arbejdsulykken på en markvej i Valsømagle ved Ringsted.
En 37-årig lokale mand var ved at transportere et jagttårn på minilæsseren, da den pludselig tippede til siden.
Den 37-årige fik minilæsseren over sig og fik alvorlige skader på hoved og overkrop.
Han var dog ikke i livsfare, oplyser politiet.
Da ambulancen nåede frem var han da også ved bevidsthed.
Politiet optog rapport om arbejdsulykken og underrettede Arbejdstilsynet, der nu skal undersøge sagen nærmere for at afklare, om der var sket nogle brud på arbejdsmiljøloven.
jro