Død ko genopstod: Betjente blev livreddende fødselshjælpere

Nordjyllands Politi kom ud til en anmeldelse om en død ko, men koen viste sig ikke at være død alligevel - til gengæld fik de selv en vigtig rolle at spille.

Artiklens øverste billede
Foto: Nordjyllands Politi

En ko fik en ekstra chance i det nordjyske.

Det beretter Nordjyllands Politi om i et facebookopslag, i hvad der bedst kan beskrives som en noget anderledes historie fra politiets hverdag.

Hvor og hvornår fremgår ikke af politiets historie, men en opmærksom borger sendte for nyligt en patrulje ud på en mark. Her havde borgeren observeret, at der lå en død ko.

Politiets dyrevelfærdssektion ankom derfor til stedet for at undersøge, om dyrevelfærdsloven var overholdt.

»Og jo, der lå rigtig nok en død ko. Lige indtil den sprællede!,« lyder det i facebookopslaget.

For på stedet gik det op for betjentene, at den ikke-døde, men afkræftede ko havde været i gang med et mislykket forsøg på at kælve.

»Desværre var kalven død, så nu gjaldt det koens liv. Det var tydeligt, at kalven var alt for stor og sad fast. Derfor kunne koen ikke selv få den ud,« skriver Nordjyllands Politi.

Politiet forsøgte i al hast at ringe ejeren op - det nyttede dog ikke noget, så de kørte til ejerens adresse. Her var ejeren hurtig til at gribe spand og reb.

Da de vendte tilbage på marken var betjentene forvandlet til fødselshjælpere sammen med den nu ankomne dyrlæge og ejeren.

»Ud kom kalven, og koen fik vand med en slange og en håndpumpe. En indsprøjtning senere var den som genopstået fra de døde,« lyder det i beretningen.

Koen overlevede - desværre døde kalven. Foto: Nordjyllands Politi

»Heldigvis fik betjentene skaffet koen en ekstra chance,« slutter opslaget.

Desuden oplyser Nordjyllands Politi, at ejeren havde tilset sine dyr aftenen forinden, så forholdene for dyrene på stedet var i orden. Den mislykkede fødsel var derimod et hændeligt uheld.

am

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.