Taget for spritkørsel to gange - på halvanden time
Derudover havde han fjernet politiets minestrimmel - det kostede også.
En 64-årig mand blev mandag taget for spritkørsel - to gange.
Desuden blev han også sigtet for at smide sit affald.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport.
Mandag klokken 17.18 kørte en 64-årig mand sit køretøj op over en kantsten på en parkeringsplads ved Skansevej i Hillerød, hvor bilen så sad fast.
En patrulje kom frem til manden, der viste sig at være påvirket af alkohol.
Snuppet - igen
Personen blev anholdt og kørt på hospitalet for at få udtaget en blodprøve, så den præcise promille kan fastlægges.
Senere på aftenen - klokken 18.44 - vendte manden tilbage til sit køretøj, hvor han igen forsøgte at få det fri.
Det resulterede i en ny sigtelse for spirituskørsel.
Da politiet på stedet konstaterede, den 64-årige havde smidt politiets minestrimmel på jorden, blev han også sigtet for at have henkastet affald.
jro