65-årig kørt ned
En cyklist er blevet ramt af en personbil.
Tirsdag aften er en cyklist blevet ramt af en bil.
Det er sket ved Tårnvej og Tæbyvej i Rødovre.
Det oplyser Københavns Vestegnens Politi til Lokalavisen.dk.
Politiet fik anmeldelsen kl. 17.28. Og i forbindelse med uheldet har både Knud Anchers Vej og Tårnvej været spærret. Afspærringerne er dog nu ophævet.
Uden for livsfare
Ved 19-tiden kan politiet oplyse, at der er tale om en 65-årig mand, som er blevet ramt af en personbil, og kørt afsted på skadestuen. Uheldet har været alvorligt nok til, at man har tilkaldt en bilinspektør. Men nu er der godt nyt.
»Han er uden for livsfare - så meget kan jeg sige,« lyder det fra Lars Guldborg, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi til Lokalavisen.dk.
Vagtchefen kan samtidig oplyse, at politiet ikke længere er på stedet.
Hvad der helt præcist er sket, skal bilinspektøren klarlægge - og hvorvidt der er rejst nogle sigtelser i sagen, kan vagtchefen ikke sige.