20-årig dræbt mod lastbil: 100 biler i mindeoptog
Ifølge politiet blev han dræbt på stedet.
Tirsdag aften blev der afholdt mindehøjtidelighed over den 20-årige mand, der et døgn forinden blev dræbt i en ulykke med en lastbil.
Lastbilen var omkring klokken 19.30 ved at bakke ud af en indkørsel på Dravedvej mellem Løgumkloster og Adelvadvej, da den 20-årige påkørte den.
Den 20-årige blev erklæret død på stedet.
Tirsdag blev han altså mindet af sine venner og kammerater.
»Arrangementet afholdes i respekt for alle implicerede med kortegekørsel fra Løgumkloster ned forbi uheldsstedet,« skrev Syd- og Sønderjyllands Politi i den forbindelse.
Det betød også, at politiet opfordrede andre bilister til at finde en anden rute.
Ifølge jv.dk deltog mere end 100 biler i optoget.
»Politiet vil være synligt til stede under afviklingen,« skrev politiet også.