Mistænkeligt dødsfald i lejlighed: Nu er hun identificeret
Det drejer sig om en 22-årig kvinde.
Mandag aften blev en kvinde fundet død i en lejlighed i Varde midtby.
Politiet betegnede det som et ’mistænkeligt dødsfald’.
Kvinden blev ikke umiddelbart identificeret, men politiet antog dog, at der var tale om lejlighedens beboer.
Nu oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzau, at den døde nu er blevet identificeret - og det drejer sig om en 22-årig kvinde.
Der bliver foretaget obduktion af kvinden i løbet af tirsdagen.
De pårørende er blevet underrettet.
jro