Stikker af fra trafikuheld - på løbehjul
Det gjorde han uden hjelm. Det blev han også sigtet for.
Det hører ikke til sjældenhederne, at personer forsøger at stikke af fra uheld.
Men at gøre det på et løbehjul må formodes at høre til sjældenhederne.
Ikke desto mindre var det det, der skete tidligt søndag morgen i Brædstrup.
Det skriver Horsens Folkeblad.
Her var en 41-årig mand - i et solouheld - kørt galt på Horsensvej.
Han og bilen kørte i grøften og trillede rundt på siden.
Stikker af på løbehjul
Føreren var dog ikke mere fra koncepterne, end han kunne tage det løbehjul, han havde i bilen, og stikke af.
Hele scenariet blev overværet af et vidne, der mente, føreren var påvirket.
Bilens registreringsnummer og vidnets beskrivelse var nok til, at politiet kunne få fat i ham - og løbehjulet - på hans adresse.
Han blev sigtet for at køre uden kørekort, for manglende bilforsikring, for at køre i narkopåvirket tilstand og for at køre på løbehjul uden styrthjelm.
jro