Beslaglægger Bentley: Kørte rablende vanvittigt i leaset luksusbil

Det kan ende i et stort erstatningskrav.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Adobe Stock

Efter reglerne for vanvidskørsel blev strammet for to år siden i dag, har Københavns Vestegns Politi beslaglagt 128 køretøjer og senest en leaset Bentley.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse fredag.

Færdselsbetjentens lasermåling viste mindst 106 kilometer i timen, da føreren af en Bentley kørte over dobbelt så hurtigt som tilladt i en byzone i Ishøj onsdag morgen. 

På strækningen er hastighedsbegrænsningen nemlig 50 kilometer i timen. Den 2,5 ton tunge SUV med en seksliters 12-cylindret turbomotor og over 600 hestekræfter blev i medfør af reglerne om vanvidskørsel beslaglagt på stedet og transporteret væk. 

Fordi føreren, som havde leaset bilen, protesterede over beslaglæggelsen, blev det spørgsmål indbragt for Retten i Glostrup torsdag. Senere skal anklagemyndigheden tage stilling til tiltalen mod føreren. 

Ifølge stramningerne for vanvidskørsel, som trådte i kraft den 31. marts 2021, er udgangspunktet 20 dages fængsel, frakendelse af kørekortet i tre år og konfiskation af bilen. 

Dertil kan komme et stort erstatningskrav mod føreren fra leasingselskabet, hvis retten konfiskerer den dyre luksusbil. Det er ikke mere end en uge siden, at en anden vanvidsbilist fik beslaglagt en leaset Mercedes AMG GT. Her krævede leasingselskabet 900.000 kroner i ertatning.

128 biler beslaglagt til konfiskation

To år efter stramningerne i vanvidspakken har Københavns Vestegns Politi beslaglagt over 128 biler, som enten allerede er eller ventes at blive konfiskeret i retten. 

Samme antal personer er sigtet for vanvidskørsel og de fleste på grund af spirituskørsel med en promille over 2,0. 

Mange sigtelser drejer sig om for høj fart – typisk over 100 procent i byzoner. De øvrige er sigtet for en kombination af påvirkethed, fart, kørsel uden hensyn til andre trafikanter og uagtsomt manddrab. 

Så sent som samme dag, som Bentleyen blev beslaglagt, blev en 27-årig mand varetægtsfængslet efter et voldsomt færdselsuheld aftenen før på Roskilde i Taastrup. 

Ulykken medførte, at modparten døde af sine kvæstelser. Mistanken går indtil videre på spirituskørsel og al for høj fart. 

»Høje hastigheder i byer, tårnhøje promiller og hensynsløse kørsler med fare for andres liv og førlighed er vanvittigt, og det kommer vi fortsat til at have et stærkt fokus på,« siger leder af færdselsafdelingen, politikommissær Claus Stoltenberg, Københavns Vestegns Politi.

Det taler vi om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens østjyske tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

am

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.