Muslimske kvinder venter med deres børn foran et hospital i Kano i det nordlige Nigeria, hvor befolkningsflertallet er muslimer. (AP Photo/George Osodi)

Muslimske kvinder venter med deres børn foran et hospital i Kano i det nordlige Nigeria, hvor befolkningsflertallet er muslimer. (AP Photo/George Osodi)

Mand skal skilles fra 82 koner

En nigeriansk mand er blevet beordret til at lade sig skille fra 82 af sine koner. Den 84-årige har to dage til at kappe de mange ægteskabelige bånd.

En 84-årig mand fra Nigeria har fået besked fra en række religiøse ledere på at lade sig skille fra 82 af sine i alt 86 koner.
Han var egentlig blevet dømt til døden for sin gifteiver, som de religiøse ledere mente var for voldsom selv til en religion, der tillader flerkoneri.
Men nu har Mohammadu Bello Masaba fået lov til i stedet at foretage masseskilsmisse og kun beholde fire af sine koner.

Faderen til 170 børn kan dog ikke selv se, at han har gjort noget galt.

"Der er ingen lov, som siger, at man ikke må gifte sig med mere end fire koner. Alle mine koner har børn, og nogle af dem er mennesker, som jeg har været gift og været sammen med i mere end 30 år. Hvordan kan de forvente, at jeg kan forlade dem på blot to dage", siger Masaba.
/ritzau/

Publiceret 01 September 2008 12:16