Bent Larsen.

Bent Larsen.

DEBAT:

Fornuften sejrede

Det var en glædens dag for Venstre i Region Hovedstaden, da Regeringen meldte ud, at nu får Nordsjælland et nybygget hospital ved Hillerød. Det har Venstre kæmpet for i knapt 2½ år.

Da partierne i regionsrådet indgik forlig om hospitalsplanen i maj 2007, besluttede Venstre, som det eneste parti, at stemme nej til forliget. Vi var stærke modstandere af at renovere det eksisterende Hillerød Hospital, som i enhver henseende er utidssvarende.

Havde Venstre sagt ja til forliget, havde Nordsjælland aldrig fået et nyt hospital. Så var der ingen til at kæmpe for et nybyggeri. Vi er stolte over, at det er lykkedes og vi er glade for, at vi aldrig gav op – og at vi pressede på, både på de indre og de ydre linier.

Venstre har hele tiden sagt, at vi synes midlerne fra Regeringens Kvalitetsfond skulle anvendes til områdehospitalerne som de bærende elementer for fremtiden. Dette synspunkt følger Regeringen.

På den korte bane er Venstre meget tilfredse med, at det ser ud som om Bispebjerg Hospital bliver områdehospital for Københavnerne, i overensstemmelse med det projekt, som regionsrådet eenstemmigt anbefalede.

Venstre har stadig den vision, at der på lang sigt bygges et akut- og forskningshospital i Ørestaden af højeste internationale standard - tæt ved metro, motorvej, lufthavn og Øresundsbro.

Da vi tidligere har fået penge til Rigshospitalet, Herlev og Hvidovre Hospitaler, handler det nu om at komme i gang med disse 5 projekter til gavn og glæde for Regionens borgere.

Publiceret 06 October 2009 13:49