På mandagens kompetencetopmøde var der paneldebat. Her er det rektor på UCSJ, Ulla Koch, direktør i CELF Michael Bang, supply chain direktør i Bisca Michael Budtz Berthelsen, direktør i Delfi Techologies A/S Palle Svendsen, medlem af regionsrådet i Region Sjælland Jens Stenbæk, borgmester i Faxe Kommune Knud Erik Hansen og Nina Rasmussen, der er næstformand i Danske Studerendes Fællesråd.

På mandagens kompetencetopmøde var der paneldebat. Her er det rektor på UCSJ, Ulla Koch, direktør i CELF Michael Bang, supply chain direktør i Bisca Michael Budtz Berthelsen, direktør i Delfi Techologies A/S Palle Svendsen, medlem af regionsrådet i Region Sjælland Jens Stenbæk, borgmester i Faxe Kommune Knud Erik Hansen og Nina Rasmussen, der er næstformand i Danske Studerendes Fællesråd.

Nye samarbejder og metoder skal løfte uddannelsesniveauet i Region Sjælland

KOMPETENCELØFT: Region Sjælland og de 17 sjællandske kommuner i KKR Sjælland har nu sat et skib i søen, der har kurs mod vækst og viden. Satsningen ?Kompetenceparat 2020? stiler højt, og aktørerne inden for uddannelse og erhverv blev på det netop afholdte store Kompetencetopmøde enige om, at der skal nye metoder på bordet, hvis skibet skal nå sikkert i havn.
- Lad os bruge ?Kompetenceparat 2020? til at se klart på vore muligheder og potentialer. Lad os være ambitiøse for kun på denne måde kan vi hæve os over gennemsnittet og i 2020 blive en region, der kompetencemæssigt er lige i øjet, opfordrede regionsrådsformand Steen Bach Nielsen (S) på Kompetencetopmødet, der fandt sted på Sørup Herregård ved Ringsted.
På Kompetencetopmødet blev de omkring 200 deltagere på helt demokratisk vis enige om at arbejde hen imod:
?nye læringsformer på uddannelsesinstitutionerne.
?at indrette uddannelsessystemet efter fremtidige kompetencebehov og med særlig fokus på blandt andet sprog, turisme, sundhed, fødevarer og forretningsløsninger inden for klima og energi.
?at udarbejde en Asien-strategi, der skal klarlægge Region Sjællands salgspotentialer

Klare mål efterlyses

Nina Rasmussen, der er næstformand for Danske Studerendes Fællesråd, deltog også på Kompetencetopmødet. Hun efterlyser mere klart definerede mål for de studerende for at fastholde dem i uddannelse:
- Uddannelse skal give mening for den studerende. Ellers mister de unge motivationen. Uddannelsesstedet skal blive bedre til at have en dialog med de studerende om, hvorfor de lærer det, de gør, sagde Nina Rasmussen, der ønsker de unge med ind i denne dialog.

Samarbejde nødvendigt

Formand for Kommunekontaktråd (KKR) Sjælland Henrik Holmer udtaler, at et tværgående samarbejde mellem kommuner, region, skoler og erhvervsliv på alle niveauer er nødvendigt, hvis vi skal lykkes. KKR Sjælland har allerede i dag drøftet, hvordan organisationen kan følge positivt op på mandagens konference.
Der er enighed om, at det er helt centralt, at borgernes kompetencer matcher fremtidens krav på arbejdsmarkedet.
Kompetencetopmødet på Sørup Herregård var begyndelsen på en lang satsning, der varer frem til 2020. Næste trin i processen er at sætte flere ord på de fælles mål og definere, hvem der tager sig af hvilke opgaver fremover.

Publiceret 02 May 2011 17:00