Folketingsmedlem Flemming Damgaard Larsen fortalte blandt mange andre ting om dramatiske højdepunkter i Danmarks-historien samt om udsmykningen i Folketingssalen, da Erhvervsklub Køge var på besøg på Christiansborg. (Foto: privat)

Erhvervsklub Køge på Christiansborg

Lokalt folketingsmedlem og virksomhedsrådgiver fortalte om politik og lobbyisme for 25 erhvervsfolk, der fik et sjældent indblik bag kulisserne
Efter spisning i Snapstinget og en omvisning på Christiansborg, der indebar mange historiske relationer tilbage til dengang, da Svend, Knud og Valdemar regerede i Danmark og op til i dag, var en gruppe virksomhedsledere fra Erhvervsklub Køge klar til at høre to forskellige udgaver af, hvordan politiske beslutninger og landets love bliver til - og om, hvordan en historie kan finde vej til medierne.

Flemming Damgaard Larsen, der er valgt i Sjællands Storkreds for Venstre, gav en aktuel politisk orientering om arbejdet som folketingsmedlem, hvor han tog udgangspunkt i VK-regeringens genopretningsplan og fremlagte reformforslag, herunder den 2020-plan, der forhandles om netop i disse dage. Herudover kom han ind på selve processen i, hvordan love bliver til og gav eksempler på, hvordan medierne kan påvirke folkestemningen og dermed de politiske udmeldinger på Christiansborg.

Folketingsmedlem Flemming Damgaard Larsen, der selv bor i Kr. Hyllinge og er valgt i Sjællands Storkreds for Venstre fortalte blandt andet deltagerne fra Erhvervsklub Køge om demokratiets historie. Blandt andet om dengang da Danmark havde et to-kammersystem med et Folketing og et Landsting. Her er deltagerne i Landstingssalen. (Foto: privat)

Efter det politiske oplæg gav ledelses- og kommunikationsrådgiver Lars Lindskov fra WATERFRONT Communications et indblik i, hvordan en professionel lobbyist arbejder med at påvirke beslutninger på tværs af partierne og embedsfolkene i forskellige ministerier til fordel for en bestemt sag, som en virksomhed eller en organisation måtte ønske fremmet, ændret eller bremset.

Efter spisning i Snapstinget og omvisning på Christiansborg, var der kaffe i Venstres gruppeværelse, hvor oplægget fra Flemming Damgaard Larsen og Lars Lindskov blev holdt og hvor der var spørgsmål og debat. (Foto: privat)

Publiceret 13 May 2011 13:44