Hos Snedkermester Arne Pedersen A/S er mottoet

Hos Snedkermester Arne Pedersen A/S er mottoet "vi tager ansvaret på vores skuldre".

Ny teknologi og gamle værdier

Snedkermester Arne Pedersen A/S i Greve kom ud af 2011 med fremgang i både omsætning og ordretilgang.

Af
Af Rebekka Knudsen

Den gamle traditionsrige virksomhed Snedkermester Arne Pedersen A/S i Greve har over 30 år på bagen, men formår fortsat at være nyskabende og innovativ.

Det afspejler sig blandt andet i investeringen i 100 PDA'er til elektronisk tidsregistrering, som skal være med til at lette papirarbejdet for både håndværkerne i bilerne og kunderne.
For medarbejderne hos Snedkermester Arne Pedersen A/S betyder det at de skal bruge mindre tid på papirarbejdet, når de er ude hos kunderne og løse opgaver. Og for kunderne betyder det, at de nemmere kan følge med i tidsforbruget på fakturaen, så man kan sige at investeringen er en fordel for flere parter.

Det er ikke bare en tilfældighed at firmaet oplever fremgang. Det har altid været en del af firmaets filosofi at følge med tiden og udviklingen. Og virksomheden er på den måde gået fra at være kun tømrer-/snedkervirksomhed, til i dag også at have en murerafdeling, gulvafdeling, køkkenafdeling, glasafdeling og meget mere.

Traditionerne

Men selvom man hos Snedkermester Arne Pedersen A/S hele tiden fornyer, er det aldrig på bekostning af de gamle traditioner, som stadig den dag i dag er en vigtig del af firmaet.
- For os handler det kort og godt om, at opfylde kundens ønsker og behov til den aftalte tid. Det lyder meget banalt, men ikke desto mindre er det vores fineste opgave, udtaler direktør Kim Pedersen.
- Vores motto er: "vi tager ansvaret på vores skuldre". Dette er noget vi gør en dyd ud af at sikre at alle ansatte har under huden, understreger han.

Publiceret 06 May 2012 07:00