På tribunen på Parc des Princes sad de 55 medlemmer af Netværket og lod sig underholde.

På tribunen på Parc des Princes sad de 55 medlemmer af Netværket og lod sig underholde.

Vellykket netværkstur til byernes by

SPONSORTUR: I den forgangne weekend var 55 af HB Køges partnere på netværkstur til Paris. Netværksturen er en årlig tilbagevendende begivenhed, der altid er et stort tilløbsstykke for Netværkets medlemmer. Pladserne på turen blev da også hurtigt revet væk da de blev sat til salg i november.
I 2012 gik turen til Alanya, året før var destinationen Amsterdam og i 2010 var det Barcelona der var målet. I år var det så endnu en europæisk storby, der skulle danne rammen om netværksturen. Lørdag morgen den 26. januar var der så afgang fra Københavns Lufthavn mod Charles de Gaulle-lufthavnen i Paris.
På netværksturen får deltagerne god mulighed for at netværke på kryds og tværs og dermed lære hinanden endnu bedre at kende. Det er altså et par dage med intensivt netværk og optimale betingelser for at udvide sit netværk, og det er en af grundene til at turen er så populær.
Både lørdag og søndag aften var der fælles middag i det centrale Paris; søndag aften på en restaurant i nærheden af det imponerende Parc de Princes - det tidligere franske nationalstadion, hvor storklubben Paris Saint-Germain har hjemmebane.
Her skulle deltagerne søndag aften overvære kampen i Ligue 1 mellem Paris SG og OSC Lille, der deltog i denne sæsons udgave af Champions League, og som tidligere har haft HB Køges cheftræner Per Frandsen i spillertruppen.
Inden søndagens kamp og middag var de 55 deltagere en tur på sportsbar, hvor VM-finalen i håndbold mellem Danmark og Spanien blev overværet.
Fodboldkampen blev en god oplevelse med næsten 50.000 tilskuere på lægterne. Hjemmeholdet vandt kampen 1-0.
Turen bød naturligvis også på netværksmøder og andre b2b-arrangementer inden turen mandag aften gik mod København.
Se billedkavalkaden fra turen på www.hbkoge.dk.
pm

En del af HB Køge delegationen samlet udenfor hotellet i Paris.

En del af HB Køge delegationen samlet udenfor hotellet i Paris.

Publiceret 30 January 2013 17:15