Advokat Jesper Dreist fra Dreist Advokater i Køge gav 150 gymnasiestuderende i handelsgymnasiets auditorium et underholdende indblik i juraens verden.

Advokat Jesper Dreist fra Dreist Advokater i Køge gav 150 gymnasiestuderende i handelsgymnasiets auditorium et underholdende indblik i juraens verden.

Ret skal være ret

Rammen var meget autentisk, da partner i Dreist Advokater, Jesper Mieritz, holdt oplæg for 150 gymnasiestuderende i Køge Handelsgymnasium auditorium.

Det mindede om en rigtig forelæsning på jurastudiet – og jura var også emnet, nærmere bestemt vigtige juridiske begreber, der perspektiverede faget Erhvervsret.
Faget Erhvervsret kan for den udenforstående lyde en anelse støvet, men det var langtfra tilfældet onsdag eftermiddag i handelsgymnasiets auditorium. Godt 150 studerende var dybt engagerede, lyttende - man kunne høre en knappenål falde til jorden, da Jesper Mieritz fra Dreist Advokater i Køge gennemgik en række nøglebegreber fra juraens verden med en række spændende eksempler fra virkelighedens verden.

Hvornår udbetales erstatning?

For mennesker uden juridisk uddannelse, kan det virke helt oplagt, hvornår en person skal – eller ikke skal have erstatning. Men Jesper Mieritz fik virkelig udfordret de 150 hjerner, så man kunne høre det snurrede, med sager og domme, som har fundet sted.
– En ting er den almene retfærdighedsfølelse, vi som mennesker navigerer efter – og så juraens egen indbyggede retfærdighed, der jo bygger på en række basale spilleregler, der ikke altid kan oversættes direkte til personlig moral. En anden ting er, at juraen og domstolene skal kunne rumme mange forskellige modstridende vinkler på en sag – og det er en vigtig og generel pointe, som de gymnasiestuderende får sat i perspektiv en dag som i dag. Det vil hjælpe dem i den videre forståelse af faget Erhvervsret, siger lektor Dagny Thomsen, der til dagligt underviser i faget på Køge Handelsgymnasium.

Flere veje til karriere i advokatbranchen

Til sidst i seancen gennemgik Jesper Mieritz de forskellige veje til en karriere i advokatbranchen.
- Man behøver ikke læse jura i 5 år på universitetet, for at få en karriere i et advokatfirma. Det er klart, at hvis man vil være advokat, så skal man læse til cand. jur. Først, da et advokatbureau består af mange andre funktioner end advokater – til administration og sagsbehandling. Vi tilbyder fx hele traineestillinger for unge med en studentereksamen, for eksempel hhx. Desuden findes der kortere videregående uddannelser på 2 år, der kan bruges til at få foden inden for et firma som det, jeg arbejder for, sluttede Jesper Mieritz eftermiddagen af.

Publiceret 24 February 2013 07:00