Den Lille Vinkælder tilbyder ganske gratis at køre ud og lave en mini-vinsmagning med fem forskellige vine hos virksomheder.

Den Lille Vinkælder tilbyder ganske gratis at køre ud og lave en mini-vinsmagning med fem forskellige vine hos virksomheder.

Gratis vinoplevelse med Den Lille Vinkælder

Den Lille Vinkælder tilbyder gratis gå-hjem-smagning hos virksomheder.

VINSMAGNING: Den Lille Vinkælder i Tureby er klar med et godt tilbud til områdets virksomheder i form af en mini-vinsmagning - ganske gratis.
Hvis man kan samle 8-15 medarbejdere, så kan man få besøg af Den Lille Vinkælder - for eksempel en fredag efter fyraften. Vinkælderen tager fem forskellige vine samt glas med og fortæller ganske kort om vinene. Det koster ingenting, og desuden er der gode tilbud på vinene, som naturligvis kan bestilles, hvis de falder i ens smag.
- Der er blevet taget rigtig godt imod dette tilbud, fortæller Bo Achton om de første par måneder, hvor Den Lille Vinkælder har tilbudt et gratis besøg hos virksomheder.
Mange gange har besøgene også ført til, at Den Lille Vinkælder siden er blevet bestilt til rigtige vinsmagninger, hvor der er flere vine på programmet og mere tid til at gå i dybden med de enkelte vine. Disse vinsmagninger tilbyder vinkælderen til en god pris. Smagninger kan både bookes hos virksomheden selv eller hos Den Lille Vinkælder, hvor der er plads til op til 24 personer.
Hvis man er interesseret i et gratis besøg fra Den Lille Vinkælder kan man blot tage kontakt via mail eller telefon. Se mere på www.den-lille-vinkaelder.dk.

Smagninger kan også bestilles i Den Lille Vinkælders stemningsfulde lokaler.

Smagninger kan også bestilles i Den Lille Vinkælders stemningsfulde lokaler.

Publiceret 01 September 2013 10:00