Ved du noget? Politiet ønsker oplysninger om den fundne cykelhjelm

Af
Rune Weitling

Politiet er ikke overbevist om, at den hjelm, der er fundet i Ribe Å, tilhører den bortgåede kvinde Jytte Blæsberg. Derfor vil de gerne høre fra borgere, der eventuelt har mistet eller tabt en cykelhjelm, som den fundne. Cykelhjelmen er hvid og koboltblå med en sort skærm.
"Vi har talt med vidnerne igen, og der er modsatrettede oplysninger omkring hendes cykelhjelm. Derfor kan vi ikke endeligt bekræfte, at det er hendes hjelm. Hvis der er en borger, der genkender den som deres, vil vi meget gerne høre fra vedkommende," siger Jan Rebsdorf fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Politiet og Beredskabsstyrelsen fortsætter eftersøgningen langs Ribe Åsystem med båd, helikopter og hunde.
Har du oplysninger i sagen, bedes du hurtigst muligt kontakte politiet på 1-1-4.

null

Publiceret 14 May 2014 15:15