Charlotte Christensen, tidligere redaktør på Erhvervs-Avisen, har 10 års jubilæum som indehaver af Spell it out communication. (Foto: Camilla Hey).

Charlotte Christensen, tidligere redaktør på Erhvervs-Avisen, har 10 års jubilæum som indehaver af Spell it out communication. (Foto: Camilla Hey).

Redaktøren skiftede banehalvdel

JUBILÆUM: Den 1. august er det 10 år siden at journalist Charlotte Christensen, skiftede banehalvdel og byttede sin stilling som redaktør på Erhvervs-Avisen ud med eget CVR.nr. under firmanavnet Spell it out communication.
- Jeg var priviligeret ved at kunne fortsætte som redaktør på Erhvervs-Avisen på deltid, mens jeg fik bygget min egen kundegruppe op. Efter et par år slap jeg jobbet helt og måtte desværre sige farvel til Erhvervs-Avisen, fortæller Charlotte Christensen.
- Det var de mange spændende historier fra erhvervslivet, som jeg skrev om i Erhvervs-Avisen, der gav mig lysten til at starte for mig selv, siger hun.
Tanken var at tilbyde tekster til virksomheders salgsbreve, brochurer og pressemeddelelser. Disse varer er stadig på hylden. Men i dag - 10 år efter - har Spell it out communication udviklet sig til også at være en seriøs leverandør af tekster til online markedsføring.
- Selv den mindste bøvs af en online-indsats kræver tekst, og med min tillægsuddannelse som web marketing manager er jeg dygtig til både at skrive teksterne og rådgive virksomheder om deres muligheder for at blive fundet af nye kunder på Google.
For 10 år siden var SEO, elektroniske nyhedsbreve, content marketing, links og blogging ikke på særligt mange virksomheders to-do lister. De står til gengæld øverst på listen i dag. Derfor regner Charlotte Christensen med at snuppe 10 år mere med Spell it out.
Virksomheden, der findes på spell-it-out.dk har tidligere haft kontor i Vestergade i Køge men ligger i dag på Industrivej 2 i Rønnede.
pm

Publiceret 01 August 2014 08:30