Advokat Steen Witthøfft, Partner Advokater Ret&Råd Køge.

Advokat Steen Witthøfft, Partner Advokater Ret&Råd Køge.

Iværksætterselskaberne er kommet godt fra start

Fra den 1. januar 2014 blev det muligt at stifte et iværksætterselskab (IVS). Endvidere er kapitalkravet til stiftelse af anpartsselskaber (ApS) nedsat fra 80.000 kr. til 50.000 kr.

IVÆRKSÆTTER  En af de væsentligste ændringer i den nye selskabslov er indførelsen af iværksætterselskaber.
Der er ved udgangen af april 2014 registeret 1.500 iværksætterselskaber.
I samme periode er der til sammenligning oprettet cirka 6.000 anpartsselskaber og 11.500 enkeltmandsvirksomheder.
Denne nye selskabsform gør det lettere at etablerer virksomhed i selskabsform samtidig med, at det giver iværksættere mulighed for, at oprette et selskab uden samtidig at hæfte personligt for dettes gæld.
Et iværksætterselskab stiftes på samme måde som et anpartsselskab, dog er det karakteristiske ved et IVS det lave kapitalkrav og også netop det der adskiller et IVS fra et ApS.
Et iværksætterselskab kan stiftes med en selskabskapital mellem 1-49.999 kr. Indskuddet skal ske kontant, hvilket bevirker at et IVS ikke kan stiftes ved apportindskud.
Selskabskapitalen opbygges herefter igennem selskabets drift. Det er således et krav, at 25 % af selskabets overskud henlægges til en særlig bunden reserve.
Når reserven når en kapital på 50.000 kr. kan selskabet begynde at udbetale udbytte samt blive omregistreret til et ApS, som følge af det nedsatte kapitalkrav for denne selskabsform.
Beslutning herom må træffes på en generalforsamling og kræver ligeledes at selskabets vedtægter ændres.
Der skal endvidere foreligge en erklæring fra en vurderingsmand, således at det sikres, at selskabskapitalen reelt er til stede.
Iværksætterselskaber er ligesom anparts- og aktieselskaber omfattet af selskabslovens generelle regler.
Dette betyder, at et IVS ligeledes skal overholde reglerne om blandt andet kapitalberedskab i forhold til selskabets drift samt ansvar for ledelsen, såfremt selskabets kapitalgrundlag er uforsvarligt set i forhold til virksomhedens økonomiske forpligtelser.
Det er således relevant for ledelsen, underordnet selskabsformen, at få foretaget en risikodækning af selskabets forhold, således at risikoen er helt klar for ledelsen, men også for ledelsens samarbejdspartnere. Endvidere er selskabsformen på samme måde som ApS'er og A/S' omfattet af årsregnskabslovens krav om regnskabsaflæggelse.
Nærværende artikel er skrevet af advokat Steen Witthøfft, Partner Advokater Ret&Råd Køge.

Publiceret 06 August 2014 08:00