En ny kampagne skal hjælpe servicevirksomheder i gang med at sortere deres affald. Der er mange penge at spare ved at gøre det..

En ny kampagne skal hjælpe servicevirksomheder i gang med at sortere deres affald. Der er mange penge at spare ved at gøre det..

Virksomheder kan spare millioner på at genanvende affald

Servicevirksomheder skal sortere mere af deres affald til genanvendelse, mener miljøminister Kirsten Brosbøl. Ud over at hjælpe miljøet kan det være en økonomisk fordel for virksomhederne. Medarbejderne mener også, at det er indsatsen værd. Ny kampagne sk

MILJØ Fra restaurantens madaffald til butikkernes emballagebunker og kontorets papirkurve.
Der kan være penge at spare for mange virksomheder i servicesektoren, hvis de genanvender mere af deres affald i stedet for at sende det på forbrændingen.
Og medarbejderne vil gerne. I en ny rundspørge svarer næsten fire ud af fem ansatte i servicesektoren, at det er en god idé, at servicevirksomheder i fremtiden skal sortere mere af deres affald til genanvendelse.
Miljøminister Kirsten Brosbøl vil nu hjælpe virksomhederne i gang med en ny kampagne.
- Ved at bruge materialerne i affaldet igen og igen, sparer vi på jordens ressourcer og skåner miljøet ved ikke at producere nyt hele tiden.
Når du for eksempel sorterer 10 kilo “tørt” affald som plast, glas, pap, papir og metal - så kan næsten ni kilo genanvendes til at fremstille nye produkter.
Samtidig kan det være en økonomisk fordel for servicevirksomheder, at genanvende. Medarbejderne vil gerne, så det er bare med at komme i gang, siger Kirsten Brosbøl.
Mængden af affald fra servicesektoren er vokset med sektoren selv, og den er nu på 2,4 mio. ton affald årligt, hvilket er dobbelt så meget som industrien.
Som en del af kampagnen afholdes møder over hele landet, hvor servicevirksomheder kan få hjælp til at genanvende mere.
Kampagnen ”Kend dit affald” gik for nylig i luften ved en lancering hos Kvickly i Skanderborg.
Miljøchef i COOP Signe Frese understreger, at genanvendelse betaler sig.
- Det giver virkelig god mening, for det passer med vores grønne profil, og ikke mindst er det en god forretning.
Det er simpelthen billigere at aflevere for eksempel pap og plastic til genanvendelse end forbrænding, og for COOP giver det en besparelse på mange millioner kroner om året.
Det vil ganske sikkert også være en økonomisk fordel for mange andre servicevirksomheder, og vi er glade for at bakke op om kampagnen, siger Signe Frese fra COOP, der ejer Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Fakta, og Irma.
Alene genanvendelse af pap og papir giver COOP 40 mio. kroner årligt.
Hvor meget den enkelte virksomhed kan spare afhænger af, hvad der sorteres, og hvilke priser virksomheden kan få lokalt. Kvickly i Skanderborg regner for eksempel med at spare omkring 20.000 kroner årligt ved at genanvende mere med en ny ordning fra september.
sl

Publiceret 03 May 2015 14:00