Et stigende antal unge vælger at kombinere et svendbrev, med en uddannelse der giver adgang til videregående uddannelser.

Et stigende antal unge vælger at kombinere et svendbrev, med en uddannelse der giver adgang til videregående uddannelser.

Flere unge søger eux - svendebrevet med HF-eksamen

Håndværksrådet glæder sig over, at flere talentfulde unge vælger en håndværksuddannelse med indbygget hf-eksamen.

UDDANNELSE Næsten hver fjerde ung, der har søgt om optagelse på en erhvervsuddannelse, har søgt en eux; en uddannelse med både svendebrev og adgangsgivende eksamen til videregående uddannelser.
Det er man rigtig glad for i Håndværksrådet.
- Håndværksrådet har efterlyst flere dygtige lærlinge i de sidste mange år.
Så vi er rigtig glade for, at så mange dygtige unge har valgt at kigge mod de tekniske erhvervsuddannelser. Vi har brug for ambitiøse lærlinge, som ønsker at være dygtige, derfor er vi glade for at se tallene for eux, siger chefkonsulent Heike Hoffmann.

Lidt færre søger erhvervsuddannelser

Samlet set søger lidt færre unge ind på en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen, men det er en logisk og ønskelig konsekvens af reformens fokus på kvalitet og højere niveauer.
- Selvfølgelig synes vi, at det er ærgerligt, at næsten 75 pct. af en ungdomsårgang fortsat vælger gymnasiet. Men vi er ikke særligt overraskede over, at søgemønstrene er uændret.
Der skal væsentligt mere til end kampagner, hvis man vil vende mange års fald i søgningen til erhvervsuddannelserne. For det andet så afskærer karakterkravet jo en del fra overhovedet at komme ind, siger chefkonsulent Heike Hoffmann.

Vi har brug for flere eux’ere

Håndværksrådet ser frem til, at reformen rent faktisk træder i kraft i efteråret, og at der kommer flere gode eksempler og reel viden om, hvad de nye erhvervsuddannelser kan tilbyde.
- Vi har brug for, at der kommer flere eux'er og unge med talentspor ud fra uddannelserne. Det bliver hårdt arbejde for erhvervsskoler og virksomheder fremover at tiltrække flere unge.
Men det er en ualmindeligt god start, at så mange dygtige unge vælger erhvervsuddannelserne, siger chefkonsulent Heike Hoffmann.
sl

Publiceret 10 May 2015 10:00