Medicinalvirksomheden Medac har valgt Roskilde til etableringen af sin nye danske afdeling, der åbner den 1. august.

Medicinalvirksomheden Medac har valgt Roskilde til etableringen af sin nye danske afdeling, der åbner den 1. august.

Medicinalvirksomheden Medac åbner ny afdeling i Roskilde

Der er store fremtidsplaner for Medac Skandinaviens nye afdeling i Danmark, der etableres i Roskilde.

Af
Af Louise Lindblad

etablering Medicinalvirksomheden Medac har fornylig gennemgået et generationsskifte, hvor den nye administrerende direktør Henrik Fenger har overtaget ansvaret for Medac Skandinavien, der har fokus på lægemidler til de nordiske lande. Generationsskiftet har været en af de medvirkende grunde til, at Medac Skandinavien nu åbner afdeling i Danmark. Valget af beliggenhed er landet på Roskilde, og det er der, ifølge den nye chef Henrik Fenger, flere gode grunde til. - Det var først og fremmest vigtigt for os at finde en by med en central placering og adgang til højtkvalificeret arbejdskraft. Roskilde har alt det, som vi var på udkig efter, nemlig kort transporttid til København og Københavns Lufthavn og en central beliggenhed i forhold til de store sygehuse, fortæller administrerende direktør Henrik Fenger. Den nye afdeling åbner d. 1. august og kommer til at ligge i Kontorhuset M4 på adressen Hersegade 20, blot 300 meter fra Roskilde Station. Udover den fordelagtige placering har Roskilde som by, ifølge Henrik Fenger, flere ting at byde på, som også har talt for at placere den nye afdeling netop der: - Vi får en mere unik placering end andre medicinalafdelinger, der typisk er placeret i industriområder i København. Vi forventer at kunne tilbyde vores fremtidige medarbejdere i Roskilde en mere personlig arbejdsplads i et hyggeligt og centralt beliggende kontormiljø. Roskilde er jo bare en fantastisk hyggelig by, understreger han. Planer om udvidelse på sigt Medicinalvirksomheden Medac, der er specialiseret inden for særligt medicin til behandling af kræft og leddegigt, blev grundlagt i 1970 og har hovedkontor i en forstad til Hamborg. Hovedkontorets placering i Tyskland er en vægtende grund til, at der på sigt er planer om, at kontoret i Roskilde skal fungere som skandinavisk regionskontor, der i dag er placeret i Varberg i Sverige. - På sigt er planen, at det nye kontor i Roskilde skal fungere som regionskontor for Medac Skandinavien. Vores nuværende afdeling i Sverige skal selvfølgelig fortsat eksistere, og derfor forventer vi, at Roskilde bliver et centralt bindepunkt for vores aktiviteter i regionen, siger Henrik Fenger. Kontoret i Roskilde kan lige nu rumme op til fem personer, men der er mulighed for at udvide på sigt og overtage flere kontorer i bygningen.


Publiceret 15 May 2015 08:00