Der er stor efterspørgsel efter struktørelever i byggebranchen. ME de store byggerier på Sjælland netop nu, er det håbet hos Dansk Byggeri, at flere unge søger ind i faget. Derfor appelleres der blandt andet til, at man også i folkeskolen bliver bedre til at fortælle både forældre og børn om mulighederne ved denne erhvervsuddannelse.

Der er stor efterspørgsel efter struktørelever i byggebranchen. ME de store byggerier på Sjælland netop nu, er det håbet hos Dansk Byggeri, at flere unge søger ind i faget. Derfor appelleres der blandt andet til, at man også i folkeskolen bliver bedre til at fortælle både forældre og børn om mulighederne ved denne erhvervsuddannelse.

Mangel på sjællandske struktørelever

En række store anlægsprojekter skyder i øjeblikket op rundt omkring på Sjælland, og det skaber efterspørgsel på struktørelever. Me uddannelsen er ikke populær blandt de unge, og derfor mangler flere entreprenørvirksomheder elever lige nu.

STRUKTØRELEVER Metrobyggeriet, supersygehuse og en ny jernbane mellem København og Ringsted er blot eksempler på nogle af de byggeprojekter, som lige nu skyder op rundt omkring på Sjælland.
Og de store byggeprojekter skaber efterspørgsel på struktørelever.
Men ifølge Peter Rasmussen, der er instruktør på struktørlinjen på EUC Nordvestsjælland, er struktøruddannelsen ikke populær blandt de unge, og det betyder, at virksomhederne lige nu mangler 20 lærlinge, der kan starte i praktik. Og manglen på struktørlærlinge er et problem for bygge- og anlægsbranchen, mener formand i Dansk Byggeri Sjælland, Niels Moestrup:
- Traditionelt set har det været sådan, at det har været svært for de unge at finde en praktikplads, men nu er situationen faktisk omvendt inden for nogle fag, siger Niels Moestrup, der opfordrer til, at folkeskolerne bliver bedre til at fortælle både forældre og elever om mulighederne ved en erhvervsuddannelse:
- De fleste ved, hvad enten en murer eller tømrer laver, men de færreste er nok klar over, hvad en struktør beskæftiger sig med. Derfor gælder det om for folkeskolerne at blive bedre til at fortælle de unge og deres forældre, at man med en struktøruddannelse kan være med til at bygge mange af de her store byggeprojekter. For de unge lytter ofte til hvad deres forældre anbefaler, når de skal vælge uddannelse, siger Niels Moestrup.
sl

Publiceret 26 September 2015 09:00