De danske kommuner har netop vedtaget deres budget for 2016. På skattesiden reducerer 22 kommuner skattepprocenten, grundskyldspromillen eller daækningsaften for erhvervsejendomme.

De danske kommuner har netop vedtaget deres budget for 2016. På skattesiden reducerer 22 kommuner skattepprocenten, grundskyldspromillen eller daækningsaften for erhvervsejendomme.

Kommunernes budgetter for 2016 overholder stram økonomiaftale

På skattesiden reducerer 22 kommuner deres udskrivningsprocent, grund-skyldspromille eller dækningsafgift for erhvervsejendomme for et samlet beløb svarende til knap 150 mio. kr. Seks kommuner har valgt at hæve skatten med tilsvarende godt 150 mio. kr..

Budget - Det er udtryk for tæt samarbejde og stor ansvarlighed, når kommunerne på trods af meget snævre rammer og den usikkerhed, som regeringens omprioriteringsbidrag har skabt, er nået i mål med næste års budgetter.
Sådan lyder det fra KL's formand Martin Damm, efter at alle kommuner har vedtaget deres budget for 2016.
- Det har været en lang og hård kamp at komme i mål i år. Kommunerne har lagt budgetter i skyggen af det omprioriteringsbidrag, som regeringen netop har fremsat lovforslag om, og dermed usikkerheden om en reduktion af det kommunale udgiftsloft med 2,4 mia. kr. årligt fra 2017 til 2019.
Hvis Folketinget beslutter, at fremtiden skal se sådan ud, så presser det kommunernes muligheder for at levere kernevelfærd.
Jeg vil gerne rose kommunerne for at have balanceret budgetterne i mål, og især for at have reduceret anlægsudgifterne i forhold til sidste år, som forudsat i økonomiaftalen, men udfordringen ser jo ud til at vokse de kommende år, siger Martin Damm og fortsætter:
- Derfor har vi fra KL's side også gjort det helt klart, at hvis Folketinget nu vedtager et omprioriteringsbidrag fra 2017-2019, så vil det komme til at berøre den helt borgernære velfærd i for eksempel vores daginstitutioner, folkeskoler og på ældreområdet.
En foreløbig opgørelse af budgetterne viser, at både service- og anlægsudgifterne ligger meget tæt på de rammer, der i juli blev aftalt mellem KL og regeringen.
Serviceudgifterne ser således ud til at ligge ca. 50 mio. kr. under den aftalte ramme – svarende til et mindreforbrug på 0,02 pct.
Og efter et forløb, hvor kommunerne rapporterede om et anlægsbehov på mere end 2 mia. kr. over det aftalte niveau, ser anlægsudgifterne nu ud til at ligge kun ca. 200 mio. kr. over aftalens ramme.
- Rammerne for 2016 er snævre, og ikke mindst på anlægssiden har vi måttet udskyde en række projekter for at komme i mål. Det kommunale anlægsbehov er stort, og anlæg er en forudsætning for at effektivisere vores drift.
Når vi udskyder projekter og vedligeholdelse, betyder det selvfølgelig, at behovet de kommende år stiger, siger Martin Damm og fortsætter:
- Budgetlægningen er derfor også et klart signal til regeringen. Vi står ved de aftaler, som vi indgår.
Men hvis kommunerne i de kommende år skal lykkes med at holde dampen oppe i forhold til at omstille og effektivisere, og regeringen samtidig vil realisere et fald i den offentlige anlægsaktivitet, så skal fordelingen af de offentlige anlægskroner ændres.
Kommunerne har behov for langt bedre anlægsmuligheder, end vi oplever i disse år. Hvis vi underinvesterer nu, så bliver de fremtidige investeringsbehov større, siger Martin Damm.
På skattesiden reducerer 22 kommuner deres udskrivningsprocent, grundskyldspromille eller dækningsafgift for erhvervsejendomme for et samlet beløb svarende til knap 150 mio. kr. Seks kommuner har valgt at hæve skatten med tilsvarende godt 150 mio. kr., så skatten stort set holdes i ro på landsplan.
- Det er glædeligt, at så mange kommuner har fundet plads til at sænke skatten, og at andre har haft mulighed for at justere skatten opad.
Det er en af grundstenene i det lokale selvstyre, at man har mulighed for selv at beslutte forholdet mellem det serviceniveau, som borgerne modtager, og den skat, de betaler, siger Martin Damm.
sl

Publiceret 01 November 2015 08:00