Priserne er steget på kollektiv trafik:

Dyrere billetter i bus og tog

Den årlige prisstigning på billetter til bus og tog rammer de korte ture. Pendlere går fri i år

Af
Thomas Schiermacher

Fra den 21. januar er det blevet dyrere at køre med bus og tog. Den årlige regulering af billetpriserne i den kollektive transport på Sjælland træder i kraft og i gennemsnit betyder det en stigning på 0,9 pct.

”Trafikselskaberne friholder pendlerne til længere strækninger for prisstigning ved den kommende årlige takst-regulering. Det gør vi for ikke at ramme den gruppe af passagerer, der blev mest berørt af den store takstreform, Takst Sjælland, som vi indførte for et år siden.” siger forretningschef i Movia, Eskil Thuesen på vegne af DOT.

På disse billetter stiger prisen

Taksten pr. 1 zoneklip på mobilklippekort hæves fra 7,50 til 9,00 kr. Det er første gang i fem år, at denne takst hæves. Passagerer kan helt slippe for prisstigningen ved at skifte til rejsekort.

Taksten for 24-timers billetten i hovedstadsområdet (zone 001-099) hæves fra 130 kr. til 150 kr. Denne takst har ikke været hævet i 7 år.

Taksten for et pendlerkort til to zoner for 30 dage stiger fra 375 kr. til 395 kr., så det i lighed med andre pendlerrejser svarer til ca. 26 rejsekortrejser.

Alle andre takster er uændrede, herunder prisen på kontantbilletter og rejsekort.

null

Publiceret 30 January 2018 14:30