ANNONCE

Lav en hurtig makeover af hjemmet med stemningsfuldt tapet

At indrette med tapeter er i sandhed en trend, der er kommet for at blive. Og det er der ikke noget at sige til. Tapeter kan nemlig bruges til mange forskellige indretningsmæssige formål, der gør at man kan sætte sit helt eget personlige præg på sit hjem – og det er vigtigt for at kunne føle sig hjemme.

Tapet kan bruges til at pifte kedelige og udtryksløse rum op. Det kan også bruges til at skabe dybde i rummet. Med andre ord, kan tapet i al sin enkelthed bruges til nemt og hurtigt at lave en hel makeover derhjemme.

Brug tapet til at give rummet mere personlighed

I Danmark er vi generelt rigtig gode til at indrette vores hjem simpelt og gerne i hvide eller lyse farver. Over de seneste år er det dog blevet mere almindeligt at bruge langt flere farver i indretningen. Vi ser i meget højere grad, at folk vælger at male én væg i hjemmet med en farverig maling og at møbler såsom sofaen vælges i en skarp farve.

Når man taler om tapet kan godt rime lidt på 1970’erne og retro tapet i brune farver. Det blev dog allerede for flere år siden populært at gribe klistermassen og indrette med tapeter i høj stil. I disse farverige tider, er tapeter kun blevet mere populære, og de kan nu fås i et kæmpe væld af materialer og forskellige spændende mønstre.

Tapet kan bruges på mange forskellige måder. For eksempel kan mønstret og farverigt tapet bruges på én væg i et ellers hvidt malet rum. Dette skaber dybde i rummet og giver det et mere personligt udtryk. Du kan også vælge at lege lidt med tapetet og bruge det på mere kreative måder.

For eksempel kan du skabe et anderledes og unikt udtryk derhjemme ved at dekorere dine køkkenskabe eller indbyggede garderobeskabe med tapet. Hvis du er meget kreativ, kan du også bruge tapet til at re-designe gamle møbler.

Bring naturen indenfor

En anden trend, der er meget oppe i tiden, er at bruge naturen i indretningen af hjemmet. Vi ser en stigende tendens til, at folk dekorerer deres hjem med alverdens grønne planter og pyntepuder, sengetøj og bordduge med planteprint.

En sjovere og mere dekorativ måde at tage naturen med indenfor på, er ved at bruge fototapet. Hvorfor vælge at dekorere din væg i stuen med et indrammet billede af dit yndlingsfotografi når du kan dekorere hele væggen med det?

Fototapet er smart og unikt fordi fotografiet bliver langt mere levende og kommer til at definere rummet på en helt anden måde end hvis det havde hængt i et indrammet og mindre format på væggen.

At sætte fototapet op af en grøn bøgeskov eller en tropisk regnskov gør en kæmpe forskel for et rum. Især hvis der er tale om et lille rum, vil fototapet med et grønt landskab give en illusion af tiltrængt åbenhed. Omvendt er det med et større rum, hvor fotopapir af friske blomster, palmeblade eller bregneblade fungerer rigtig godt fordi det omvandt kan skabe en tiltrængt dybde i rummet.