Bil på Stampmøllevej i Odder ramt af skud.

Bil på Stampmøllevej i Odder ramt af skud. Øxenholt Foto

29 biler syd for Aarhus ramt af skud

Hærværk mod bilruder syd for Aarhus

Artiklen er blevet opdateret med nye oplysninger fra politiet

Østjyllands Politi oplyser, at der er blevet skudt på flere bilruder i Odder, Solbjerg og Mårslet.

Politiet har netop udsendt en meddelelse på Twitter, hvor der står, at man i øjeblikket modtager mange henvendelser om hærværk ved skud mod bilruder i disse byer syd for Aarhus.

Øxenholt Foto

Ved en episode i Odder natten til lørdag klokken 01.13 er der set en ældre stationcar, hvorfra der blev affyret flere skud fra et luftgevær.

"Vi fandt hagl-fragmenter fra et luftgevær i den forbindelse, hvor to biler blev ramt. Siden har vi været ude hos en lang række lignende skader på biler," fortæller Østjyllands Politis vagtchef Per Bennekov til Lokalavisen.

Politiet oplyser i mandagens døgnrapport, at man foreløbigt har fået 29 anmeldelser om skud i området omkring Mårslet, Solbjerg og Odder. SuperBrugsen i Mårslet er ligeledes blevet beskudt.

Kollegaerne hos Sydøstjyllands Politi beretter, at man omkring Skanderborg har fået 10 anmeldelser om skud mod bilruder, inklusive en lastbil, og en villa.

Øxenholt Foto

jr

Publiceret 27 July 2019 12:54