Møgdyngen ved Hanehoved trinbræt. Fotos: Thomas Quvang

Møgdyngen ved Hanehoved trinbræt. Fotos: Thomas Quvang

Affaldsdynge med personlige papirer smidt ved perron

Skraldebunke fyldt med personlige papirer og ting smidt i Hanehoved - sagen er politianmeldt

ANMELDT I et opslag på Halsnæs Affaldsheltes Facebookside har en borger netop præsenteret et foto af en større dynge affald smidt ved Hanehoved trinbræt, og det har fået en række affaldshelte til at reagere på svineriet.

"Fuldkommen grotesk. Brug app’en Tip Halsnæs. Der kan man anmelde det samt håbe på, at der er kontaktinfo i bunken på vedkommende, der er ligeglad med alle andre," skriver affaldshelten Annemette R. Eriksen.

Borgeren der står bag opslaget fortæller, at han forgæves har forsøgt at uploade billede til tip-app'en.

Flere kommentarer går på, at sagen skal politianmeldes, og at det kan være muligt at finde oplysninger om affaldssynderen i skraldet ved perronen.

Det har senere vist sig, at affaldsdyngen rummer personlige ejendele, breve og papirer med navne på. Lokalbanen har nu politianmeldt sagen. /an

Publiceret 08 August 2019 12:37