Ti ruder ind til politistationens forhal er blevet knust. Foto: Martin Warming

Ti ruder ind til politistationens forhal er blevet knust. Foto: Martin Warming

Utålmodig kvinde smadrede ti ruder på politistationen

Af
Martin Warming

Betjentene på politistationen i Hillerød fik sig natten til onsdag lidt af et chok, da en meget utålmodig kvinde pludselig gik amok og begyndte af smadre ruderne i politistationens forhal i Østergade.

Ifølge eb.dk, der har talt med vagtchef Daniel Cunneely, skete hærværket kort efter klokken 2, da kvinden havde brug for politiets hjælp og stod og ringede på dørtelefonen.

"Hun mente det gik for langsomt og begyndte kort efter at smadre stationens ruder," siger vagtchefen til eb.dk.

Kvinden blev kort efter anholdt, men hun er nu blevet løsladt igen.

Til gengæld kan hun se frem til et retsligt efterspil - og formentlig også en regning - for det omfattende hærværk.

Ifølge Nordsjællands Politi er der tale om en 26-årig kvinde fra Hillerød.

Foto: Martin Warming

Foto: Martin Warming

Foto: Martin Warming

Foto: Martin Warming

Publiceret 28 August 2019 07:56