Det er bl.a. grøntsager som grønkål, broccoli og spinat, der indeholder masser af flavonoider, som kan forebygge hjertekarsygdomme og kræft. Modelfoto: Adobe Stock

Det er bl.a. grøntsager som grønkål, broccoli og spinat, der indeholder masser af flavonoider, som kan forebygge hjertekarsygdomme og kræft. Modelfoto: Adobe Stock freshidea - stock.adobe.com

Det Gode Liv: Gå efter de flotte farver – det gavner dit hjerte

Et nyt studie fra Herlev og Gentofte Hospital tyder på, at hvis man indtager flavonoider i tilstrækkelige mængder, så nedsætter det risikoen for at dø af hjerte-kar-sygdomme og kræft. Men hvordan finder vi flavonoiderne, og hvor meget af det skal vi have for, at det er godt nok? Det handler denne uges livsstilsklumme om

Af
Frederik Dalgaard

læge og forsker

Hjertemedicinsk forskning

Herlev og Gentofte Hospital

Flavonoider. Smag lige på ordet – lyder det lækkert? Nej, måske ikke lige i første omgang, men der er faktisk rigtig mange gode ting at sige om flavonoider.

Flavonoider er plantestoffer, som findes i mange frugter og grøntsager. Det er flavonoider, som giver frugt og grønt de flotte, klare farver, og stoffernes funktion – der findes over 5.000 forskellige typer i naturen - er egentlig at beskytte frugt og grønt mod uv-skader fra lys.

Udover i frugt og grønt findes plantestofferne også i f.eks. te, rødvin og mørk chokolade, og det er flavonoiderne, som kan give en lidt tør og bitter smag.

Der er allerede forsket en del i flavonoiders egenskaber, først og fremmest i forhold til kræft. Men nu viser det sig, at stofferne også ser ud til at have en gunstig effekt i forhold til hjerte-kar-sygdomme og dødelighed. Det viser et studie, som i august blev offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications. Jeg er selv hovedforfatter på studiet, som er støttet af Hjerteforeningen og lavet i samarbejde med Edith Cowardh University i Australien og Kræftens Bekæmpelse.

56.000 raske danskere deltog

Der har tidligere været publiceret celle- og dyrestudier og mindre forsøg på mennesker, som pegede i samme retning som det resultat, vi har fundet.

Men vores studie må i al beskedenhed betragtes som ret vægtigt, fordi det omfatter data fra ikke færre end 56.000 mennesker. De mange data er oprindeligt samlet af Kræftens Bekæmpelse tilbage i 1990’erne, hvor raske deltagere afgav masser af informationer om f.eks. kost, rygevaner, højde og vægt, alkoholvaner, uddannelse og meget mere.

Frederik Dalgaard.

Frederik Dalgaard.

Kræftens Bekæmpelse har allerede publiceret mange undersøgelser på baggrund af data fra gruppen, som med et videnskabeligt udtryk også kaldes en kohorte. De meget værdifulde data fik vi i studiet lov at dykke ned i, og vi fik også tilladelse til at binde data på de enkelte deltagere sammen med hospitalsdata og dødsårsagsdata.

På den måde kunne vi følge forsøgsdeltagerne i 23 år og undersøge dødeligheden hos deltagere, som spiste forskellige mængder af flavonoider.

500 mg er nok

Helt overordnet har vores studie vist, at der er en positiv sammenhæng mellem indtag af flavonoider og risikoen for at dø af hjerte-kar-sygdom og kræftsygdom.

Kort sagt: dem som fik tilstrækkeligt af plantestofferne, havde mindre risiko for at dø både af hjerte-kar-sygdom og kræft. Vi ved ikke helt præcist, hvorfor flavonoiderne gavner, men et godt bud er, at de går ind og påvirker cellemembranerne og mekanismer i vores kar, som bl.a. medvirker til at holde dem smidige.

Stivhed i karrene er et tidligt tegn på hjerte-kar-sygdom. Derudover indeholder planteføde med flavonoider også andre stoffer, som er gode for os, f.eks. vigtige vitaminer, mineraler og kostfibre.

I studiet kunne vi samtidig fastlægge, hvor stor en mængde af flavonoiderne, man skal indtage, for at være tilstrækkeligt dækket og gøre noget godt for sit hjerte. Her er svaret 500 mg. Vi fandt, at når man havde indtaget ca. 500 mg, så fladede kurven ud, hvilket indikerer, at selv om man f.eks. spiser dobbelt så mange flavonoider, så får man ikke en dobbelt så stor gavnlig effekt – i hvert fald ikke i forhold til hjerte- kar-sygdom.

I studiet var det cirka halvdelen, som fik flavonoider nok, mens den anden halvdel ikke gjorde.

Hvad skal man så spise?

500 mg flavonoider bør ikke være besværligt at indtage på en dag. Følger man de officielle kostråd med masser af frugt og grønt, så bør man faktisk være dækket.

Men hvis man alligevel vil gå sin kost efter i sømmene for at være helt sikker, så peger vi i studiet på, at man f.eks. kan indtage en kop te, et æble (med skræl), en appelsin, 100 g blåbær og 100 g broccoli. Så er man godt dækket ind.

Ingen hurtig løsning på dårlige vaner

Afslutningsvis vil jeg pege på endnu en pointe fra studiet. Vi fandt nemlig, at dem, som røg eller drak lidt for meget, havde størst gavn af at spise flavonoider, hvilket tyder på, at flavonoider kan modvirke noget af den risiko for kræft og hjerte-kar-sygdom hos dem, der har høj risiko for at udvikle disse sygdomme.

Flavonoider modvirker dog ikke nok til, at man kan spise sig ud af sundhedsrelaterede skader i forhold til rygning og alkohol. Så det bedste, man kan gøre for sit helbred, er helt klart at stoppe med at ryge og skære ned på alkoholforbruget. Men det kan være svært at stoppe, og derfor kan man i mellemtiden sikre sig, at man i hvert fald får nok flavonoider.

Hvis man vil dykke dybere ned i studiet, findes det her.

Hvor findes flavonoiderne?

Flavonoider findes blandt andet i:

Citrusfrugter, æbler (med skræl), abrikoser, bær, persille, grønne peberfrugter, tomater, løg, broccoli, grønkål, spinat, bladselleri, aubergine, rødvin, grøn og sort te, mørk chokolade.

Publiceret 13 September 2019 09:25