Forfatterne Ursula Andkjær Olsen og Dy Plambeck, professor i geologi Minik Rosing, redaktionschef Lene samt ornitolog og litterat Mads Bunch samt deltager i det økopoetiske seminar 12. oktober. Pressefoto af bl.a. Les Kaner

Forfatterne Ursula Andkjær Olsen og Dy Plambeck, professor i geologi Minik Rosing, redaktionschef Lene samt ornitolog og litterat Mads Bunch samt deltager i det økopoetiske seminar 12. oktober. Pressefoto af bl.a. Les Kaner les kaner

Menneskets forhold til naturen på Rungstedlund

Karen Blixen Museet byder på oplæg, debat og vand-ring i fuglereservat og park 12. oktober

Rungstedlund byder lørdag 12. oktober kl. 11-15 indenfor til et økopoetisk seminar, hvor forfatterne Dy Plambeck og Ursula Andkjær Olsen, redaktionschef Lene Wissing, ornitolog og litterat Mads Bunch samt professor i geologi Minik Rosing på hver deres facon vil belyse forholdet mellem natur, mennesker og litteratur.

Det bliver en dag med oplæg, debatter og en vandring i fuglereservat og park.

Menneskets forhold til naturen er særligt relevant på Karen Blixens Rungstedlund, hvor hun i 1958 etablerede et fuglereservatet, en arv, der holdes i hævd den dag i dag, og som fortsat er en del af et besøg på Rungstedlund.

Blixen så ingen grænse

I 1954 skriver Blixen til professor Aage Henriksen:

"Jeg kan slet ikke se, at der er nogen grænse mellem naturen og mennesket. Men jeg er jo ikke så dum, at jeg ikke ved, at de andre ser denne grænse tydeligt, heller ikke, at jeg ikke nogenlunde ved hvad du mener dermed…"

Med udstillingen 'De nordiske norner' stiller Karen Blixen Museet i et nordisk samarbejde med Sverige og Norge skarpt på, hvordan den nordiske natur også i begyndelsen af det 20. århundrede var helt centralt hos de store forfattere Selma Lagerlöf, Sigrid Undset og Karen Blixen.

Billetter til seminaret 495 kr. købes på billetto.dk eller i museumsbutikken.

jesl

Publiceret 09 October 2019 14:45