Førerhuset på denne lastbil brændte ud.

Førerhuset på denne lastbil brændte ud. Øxenholt Foto

Mystisk brand i lastbil: Startede i førerhuset

Brandvæsnet blev lørdag aften klokken 23.55 kaldt til en brand hos Vorregård Transport på Nydamsvej i Hørning.

Det var en brand i en lastbil, hvis førerhus brændte ud, oplyser Sydøstjyllands Politi.

"Branden er startet i førerhuset, og det ser lidt mærkeligt ud, så vi skal have undersøgt branden nærmere," siger vagtchef Jesper Duus.

Vagtchefen oplyser, at lastbilen var under reparation, og den står i et aflukket område.

"Hvis nogen har set noget, vil vi gerne høre fra dem."

jr

Publiceret 27 September 2020 11:00