Arkivfoto:

Arkivfoto: Øxenholt Foto

Brand i nat med tragisk udgang

En ældre mand er død efter en brand i i nat i hans lejlighed på Marselis Boulevard i Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politis vagtchef Morten Bang til Lokalavisen Aarhus.

Politiet modtog i nat klokken 02.58 en anmeldelse om, at der var røg i opgangen, og brandvæsnet skaffede sig adgang til en røgfyldt lejlighed, hvor den ældre mand blev fundet livløs.

Han blev straks kørt til behandling på Aarhus Universitets Hospital, hvor han senere på morgenen døde.

De pårørende er underrettet, oplyser politiet.

"Vi kender ikke brandårsagen, men der er ikke noget mistænkeligt ved branden," siger Østjyllands Politis vagtchef Morten Bang.

jr

Publiceret 14 February 2021 10:02