Derfor bør du udføre en web- og softwaretest

Næsten alt foregår digitalt, og derfor er software en stor del af at drive en virksomhed. Hvad enten du har en hjemmeside, en app eller noget andet software, er det essentielt, at det virker, som det skal. En af måderne at sikre det på er med en web- og softwaretest, som tester, finder og rapporterer fejl på en hjemmeside, en webshop, app eller andre former for software.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har brug for det, kan du spørge dig selv: Fungerer din hjemmeside eller app som forventet? Er de nemme at navigere rundt i for brugerne? Kan brugerne komme på dem fra forskellige enheder? Er de sikre nok? Hvis du er i tvivl, eller bare gætter, betyder det, at det ville være en god idé at få lavet en softwaretest.

Hvad tester man med en web- og softwaretest?

Med en web- og softwaretest tester man enten manuelt eller automatisk blandt andet webshops, hjemmesider, mobilapps og brugerdefineret software – både frontend og backend. Der findes forskellige typer tests, afhængigt af dine behov og forskellige softwaretyper: for eksempel integrationstest, sikkerhedstest, hastighedstest, smoke test, regressionstest og loadtest.

Tjekker kompatibilitet

En web- og softwaretest tjekker også, om din hjemmeside eller app er kompatibel med forskellige browsere, enheder, operativsystemer og skærmopløsninger. Ved at teste kompatibiliteten sikrer du, at brugere kan bruge din hjemmeside, app eller webshop, lige meget hvorfra eller hvordan de gør det. Brugerne skifter meget mellem enheder, og mange virksomheder tilbyder både hjemmesider, mobilsider og mobilapps for samme side, hvorfor det er vigtigt at sikre, at brugerne kan skifte problemfrit mellem dem.

Sparer dig penge i det lange løb

Det giver lidt sig selv: Jo hurtigere en fejl fanges, jo billigere og nemmere er det at fikse den. Selv om du måske ser web- og softwaretesting som en unødvendig udgift, når der umiddelbart ikke er noget galt med din hjemmeside eller anden software, kan det hurtigt blive dyrt for dig at undgå det – tænk bare på arbejdstimer brugt på at fikse et helt system, tabt fortjeneste på grund af nedetid osv.

Minimerer driftsfejl

Det tager typisk højest 20 sekunder for en bruger at vurdere, om de vil blive på din hjemmeside eller ej. Den statistik viser, hvor vigtigt det er, at alt fungerer fra første sekund, en bruger kommer ind på din side. Det vil sige, at du skal minimere driftsfejl som forkert billedvisning, langsom load-hastighed, fejl i indkøbskurven på en webshop, forkerte produktpriser osv. – og det gør du bedst med en regelmæssig web- og softwaretest, som fanger eventuelle fejl og gør det muligt for dig at fikse dem, inden det går ud over trafikken på din hjemmeside.

Forbedrer sikkerheden

Hver gang du lancerer eller opdaterer dit system, er der fare for, at sikkerheden bliver brudt. En enkelt fejl et sted kan give hackere fri adgang til softwaren, og en eller flere sårbarheder i softwaren øger også risikoen for et sikkerhedsbrud. Når du udfører regelmæssig, omfattende testing af forskellige typer, sørger du derfor for at sikre din software mod hacking, phishing og andre brud på sikkerheden.

Sikrer kundetilfredshed

Kundetilfredshed bør være en af dine højeste prioriteter, og regelmæssige web- og softwaretests er et vigtigt skridt i den proces. Det handler blandt andet om en hurtig load-hastighed, pålidelig drift uden nedetid og et system, der virker, hvis du for eksempel har en webshop med forskellige funktioner i indkøbskurven osv. På den måde får du kundens tillid, og det er vigtigt på et marked, hvor en god online tilstedeværelse er alfa og omega for en succesfuld virksomhed.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.