4 nemme og billige aktiviteter til havefesten

Selvom sommeren er ved at gå på hæld, og de lyse nætters tid efterhånden bliver udskiftet med tidlig solnedgang og kølige nattetimer, ja så er det aldrig for sent til at holde en god, gammeldags havefest.

Have- og teltfester er altid en succes hos de fleste, og der findes ikke den anledning, der ikke passer dertil. Uanset om du fylder 30 eller 50 år, planlægger en konfirmation eller skal fejre et jubilæum, vil havefesten være en god løsningsmulighed.

Men ingen havefest uden havespil og -aktiviteter. Det er en oplagt måde at få gang i blodcirkulationen og rystet benene lidt under festen, hvor man typisk er stillesiddende i timevis.

Men hvilke havespil og -aktiviteter findes der, og hvilke er særligt populære? Vi giver dig fire skarpe og kvalificerede bud i dette korte indlæg. Så læs med nedenfor, og bliv inspireret til din egen havefest.

1) Få gæsterne til at hoppe og springe – med en frisbee

Hvis du har planlagt din havefest i efteråret, vil du kunne risikere køligere temperaturer. Men det er der skam råd for. Det er nemlig ikke kun den rigtige påklædning, der kan holde dig varm. Med en aktivitet vil du hurtigt kunne få gæsterne til at hoppe, springe og få varmen – af egen fri vilje.

Og her er frisbees et super godt bud på en sjov og aktiverende haveleg. Her vil alle kunne være med – store såvel som små. Og du vil med fordel kunne investere i flere frisbees, så alle har mulighed for at kaste og modtage på kryds og tværs.

2) Brug Twister-spillet til at komme hinanden ved

Et andet godt bud på en sjov aktivitet til havefesten er det klassiske spil Twister. Spillet kan nemt og hurtigt erhverves til relativt billige penge, og det er lige så nemt at sætte op og betjene.

Twister er den oplagte haveleg til jer, der gerne vil komme hinanden lidt ekstra ved. Eksempelvis kan det være en fordel til en fest, hvor alle gæster ikke nødvendigvis kender hinanden på forhånd. På den måde kan alle blive rystet godt og grundigt sammen via kropslig nærkontakt og gode grin.

3) Kast efter grisen – petanque er en sikker vinder

Et andet klassisk havespil, der repræsenterer en sikker vinder, er petanque. Dette spil kan både underholde og udfordre dine gæster på konkurrencegenet og præcisionsniveauet.

Del dine gæster op i hold, og lav en lille, hyggelig turnering, hvor alle deltager. På den måde kommer folk naturligt i tale med hinanden og får noget at være fælles omkring.

Samtidig udmærker petanque sig ved, at du sagtens kan stå og spise lidt mad og indtage drikkevarer, imens der kastes ivrigt efter grisen.

 

4) Kongespil er bogstaveligt talt kongen af spil

Vi slutter af med kongen over havespil – bogstaveligt talt. Nemlig med det gode, gamle kongespil. De fleste kender til spillet og spillets regler, og derfor kræver det ikke andet af dig som arrangør end at købe det og stille det frem.

Gæsterne vil naturligt påbegynde kongespillet, og du vil således uden tvivl have god underholdning til mange timer.

Uanset om du er til bud et, to, tre eller fire, ønsker vi dig held og lykke og god fornøjelse med din havefest.