Guide: En uforglemmelig weekend i Aarhus

Drømmer du om at komme lidt væk fra den travle hverdag, og vil du gerne se noget mere af Danmark? Hvad er mere oplagt end en weekend i Jyllands hovedstad, Aarhus. Byen har særdeles meget at byde på, og du finder alt det, du har brug for til at skabe rammerne om en fantastisk weekend væk fra hverdagen.

Her finder du en komplet guide til din weekend i Aarhus. Vi fortæller dig langt mere om, hvordan du finder et hotel i Aarhus og kommer til og fra, der hvor du bor. Du behøver nemlig ikke have en bil til rådighed for at kunne besøge byen. Læs med og gør klar til at bestille din næste weekendtur til et skønt sted i Danmark.

Kom til og fra Aarhus

Bor du selv i én af de større byer i Danmark, er der rig mulighed for at benytte sig af offentlig transport, når du skal besøge Aarhus. Der er mange togforbindelser til byen, og det samme gælder for de forskellige busruter. Du vil nemt kunne leje cykler i Aarhus, så du ikke er afhængig af at have en bil stående.

Vil du gerne have muligheden for at bevæge dig lidt udenfor Aarhus C, kan det være en fordel med en bil. Det kan give anledning til at få lavet et tjek af din bil og sørge for, at den er helt i top. Du kan se mere på ditec.dk, hvor du finder alt indenfor bilpleje. Så er du sikker på, at du er godt kørende på hele turen.

Hvor skal jeg bo i Aarhus?

Når du skal finde overnatning i Aarhus er der mange forskellige muligheder. Du finder nogle skønne hoteller i midtbyen. Med et hotel midt i byens hjerte, vil du nemt kunne komme fra A til B. Byen er nem at bevæge sig rundt i, og du kan gå til langt de fleste seværdigheder.

Hvis du gerne vil have lidt mere ro, kan du kigge efter et hotel i Marselisborg eller på Frederiksbjerg. Der er samtidig kort afstand ind til centrum, så du kan være derinde på blot 10 minutter på en cykel.

Hvad skal jeg se?

I Aarhus er der meget at vælge imellem, og når du kun har en weekend, er du nødt til at udvælge nogle bestemte seværdigheder. Én af de ting, du skal sørge for at prioritere, er selvfølgelig en tur på Aros, der er byens kunstmuseum. Den smukke bygning med regnbuen på taget er en helt særlig oplevelse. Samtidig er et besøg i Den Gamle By også værd at tage med. Her bringes du tilbage til forskellige tidslommer, der trækker sig mange 100 år tilbage i tiden.

Du bør også sørge for rigelig tid til at opleve den charmerende by. Latinerkvarteret byder på små butikker og lækre spisesteder, for ikke at glemme de flotte bygninger, der ligger i de brostensbelagte gader. Du kan også tage en tur ud til Marselisborg, hvor Dyrehaven ligger. Tag nogle æbler med, så du kan fodre de mange rådyr, du finder derude.

Få en festlig aften

Hvis du kommer i løbet af sommerhalvåret, vil der hver fredag være en koncert ude i Tivoli Friheden. Det er den perfekte start på en festlig aften i smukke Aarhus. Efterfølgende kan du tage ind til Åen, der danner rammerne for en række hyggelige cafeer og restauranter midt i Aarhus.

Du finder et væld af forskellige steder, hvor der blandt andet er nogle gode cafeer med drinks og andet godt til hele aftenen. Og så vil der ikke være lang vej hjem til hotellet, hvis du bor inde i midtbyen. Så det er nemt for dig at komme hjem i seng, efter en fantastisk aften i Aarhus.