Radikale Venstre vil uddele gratis bøger til alle

Radikale Venstre har for nyligt fremsat et forslag om gratis bøger til alle to gange om året. Spørgsmålet er, om det med dagens muligheder er nødvendigt?

Radikale Venstre vil uddele gratis bøger til alle - men behøver vi det?

Radikale Venstre er ude med et nyt kulturudspil, hvori der findes flere interessante forslag. Kulturudspillet har en samlet pris på 208 mio. kroner, og et af de mere interessante forslag er at oprette en national bogklub, som vil få navnet ”Nationens bogklub”. Pris for bogklubben: 10 mio. kroner.

Nationens bogklub

Formålet med Nationens bogklub er ligetil – det Radikale Venstre ønsker, at litteraturen ”skal finde ind i den offentlige samtale”, som det lyder i udspillet. Det vil man understøtte ved. At Nationens bogklub to gange årligt indkøber et stort oplag af ”en bemærkelsesværdig dansk skønlitterær bog”, som så uddeles gratis på landets biblioteker og hos boghandlerne.

Og Nationens bogklub er blot et af de litterære tiltag, Radikale Venstre ønsker gennemført. Udover bogklubben skal der – hvis det står til Radikale Venstre – også afsættes 10 mio. kroner til opfølgning på den nationale læsestrategi, der gælder landets børn og unge. Derudover skal yderligere 5 mio. kroner afsættes til læsearrangementer tilknyttet Nationens bogklub. Midlerne er tiltænkt en puljeordning, som boghandlere, biblioteker, frivillige og andre kan søge.

Er det nødvendigt med en national bogklub?

Umiddelbart efter Radikale Venstres kulturudspil melder det naturlige spørgsmål sig – er det overhovedet nødvendigt med en landsdækkende bogklub, der uddeler gratis bøger to gange årligt?

Det kan være svært at komme med noget entydigt svar på. Tager vi udgangspunkt i litteraturens tilgængelighed i dag, kan det hurtigt konstateres, at litteraturen aldrig tidligere har været lige så tilgængelig som nu.

Litteratur er let tilgængeligt

Mulighederne for at berige sig med litteratur er bedre end nogensinde før, og det gælder også indenfor danske klassikere. Her findes der et stort udvalg på landets biblioteker, som udlånes kvit og frit.

Er man så ovenikøbet villig til at betale for litteratur, åbner der sig en verden af muligheder. Det gælder især online streamingtjenester med bøger som eksempelvis Bookmate, hvor der findes flere hundredetusinde titler indenfor både e-bøger såvel som lydbøger, og hvor også udvalget af danske og udenlandske klassikere er enormt. Her er det muligt at tegne et abonnement for 99 kr. om måneden, der giver adgang til hele udvalget.

Derudover er der også masser af boghandlere, både online såvel som offline. Også her er udvalget af danske klassikere stort, og søger man efter en bestemt bog, der ikke er at finde i butikkens udvalg, er det ofte muligt at bestille den hjem. Endelig er der også de mange antikvariater, hvor der kan gemme sig mange litterære skatte til spotpris; herunder også de danske klassikere.

Er statsstøttet dansk litteratur vejen frem?

Med de mange muligheder melder der sig endnu et spørgsmål på banen – er statsstøttet dansk litteraturvejen frem? Og er det en god idé, at staten får indflydelse på hvilken litteratur, vi læser?

Der hersker næppe nogen tvivl om, at et statsstøttet apparat som Nationens bogklub vil øge antallet af bøger i de danske bogreoler. Mere tvivlsomt er det, om Nationens bogklub vil øge antallet af egentlige læsere væsentligt. For er en af idéerne med litteraturen netop ikke, at vi selv vælger hvilken litteratur, vi ønsker at læse?

Interessant bliver det i hvert fald at se, om Radikale Venstres litterære udspil får opbagning fra de øvrige partier.

Bookmate Limited