Tesla Model 3 blev med hele 728 stk. den mest solgte bil i marts måned. Store leverancer før regnskabsafslutningen spiller ind her. Foto: Christian Schacht

Tesla Model 3 blev med hele 728 stk. den mest solgte bil i marts måned. Store leverancer før regnskabsafslutningen spiller ind her. Foto: Christian Schacht

Udsigt til stort dyk i bilsalget

Coronakrisen satte klare præg på salget af nye biler i marts, som bød på det laveste bilsalg i syv år. Bilimportører forventer, at de kommende måneder bliver markant ringere

Af
Jens Overgaard

corona Danmark er på mange måder ramt af coronakrisen, og usikkerheden om fremtiden har påvirket bilforhandlerne, hvor kunderne er blevet væk det meste af marts, og mange bilsælgere er sendt hjem eller direkte fyret. Det har allerede sat sit klare præg på bilsalget i marts, som med knap 15.200 biler blev den ringeste marts siden 2013. Til sammenligning blev der i marts i fjor solgt 26.300 biler, men den måned var dog også usædvanlig høj. Marts 2018 var med 19.800 biler mere sammenlignelig.

Nissan Qashqai blev nummer to i marts med et pænt salg på 687 biler. Foto: Jonas Ahlstrøm

Nissan Qashqai blev nummer to i marts med et pænt salg på 687 biler. Foto: Jonas Ahlstrøm

Det værste ligger dog klart forude. De Danske Bilimportører vurderer nemlig, at der er skrevet under på mellem 40-60 pct. færre slutsedler i marts end normalt, og at det for alvor vil slå igennem i de kommende måneder, hvor der fortsat er usikkerhed og ydermere er påske i april, hvilket vil give endnu færre leveringer.

Den nye Peugeot 208 blev nummer tre med 476 biler. Foto: Lars Krogsgaard

Den nye Peugeot 208 blev nummer tre med 476 biler. Foto: Lars Krogsgaard

Mens den første uge af marts i år var rimelig normal, satte nedlukningen af Danmark for alvor sit præg på resten af måneden. Men ikke så hårdt, som det kunne være. Mange af de biler, som blev leveret i marts, er nemlig solgt tidligere.

Mange elbiler

I marts satte Tesla Model 3 sig på førstepladsen som den mest solgte bil med hele 728 stk., fulgt af klassiske topsælgere som Nissan Qashqai med 687 biler og Peugeot 208 med 476 eksemplarer.

Fakta: BILSALGET I MARTS

FAKTA

Bilsalget i marts

1. Tesla Model 3 728. 2. Nissan Qashqai 687. 3. Peugeot 208 476. 4. Citroën C3 466. 5. Toyota Yaris 339. 6. VW Golf 328. 7. Toyota Aygo 313. 8. Skoda Octavia 304. 9. Citroën C1 302. 10. VW T-Roc 284. 11. Renault Clio 281. 12. Mercedes A 271. 13. BMW 3-serie 260. 14. Audi A3 253. 15. Peugeot 2008 251. 16. Peugeot 3008 237. 17. Skoda Fabia 232. 18. Mitsubishi Outlander 226. 19. Mercedes C-Klasse 220. 20. VW T-Cross 217

Kilde: De Danske Bilimportører.

Publiceret 06 April 2020 11:40