Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Vi har brug for en borgerrådgiver

Artiklens øverste billede
Ebba Grethe Møgelvang (DF), byrådsmedlem. Foto: Syddjurs Kommune

"Syddjurs Kommune har i dag ikke en borgerrådgiver, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi gerne så, at såvel Syddjurs Kommune som landets andre kommuner fik en borgerrådgiver tilknyttet.

Læs mere: Debat: Vi har allerede 3.400 borgerrådgivere i Syddjurs kommune

Som det er nu, har borgerne i Syddjurs ikke adgang til uvildig rådgivning, når de har en svær sag under behandling i forvaltningen, og samtidig går byrådet glip af den indsigt i både forvaltningens praksis og borgernes oplevelse af kontakten med kommunen, som borgerrådgiverens løbende rapportering kan give kommunens forvaltning og politiske ledelse. Derudover kan en borgerrådgiver være med til at undgå en lang række klagesager i Ankestyrelsen.

Læs mere: KOMMENTAR: Borgerrådgiver er en dom over Syddjurs Kommune

Syddjurs Kommune havde i 2019 omgørelser på 52 procent i børnehandicapsager og 73 procent i voksenhandicapsager i Ankestyrelsen. Det vil sige, at der var rigtig mange borgere, der først fik den hjælp, de havde ret til og brug for efter, at de havde klaget. Og dertil kommer de borgere, som ikke har kræfter til at klage over en sag. Her kan en borgerrådgiver efter vores vurdering styrke retssikkerheden på det sociale område.

I finansloven for 2021 har regeringen og støttepartierne afsat 30 mio. kr. i 2021 og 35 mio. kr. årligt i perioden 2022-2024 til en pulje, hvor kommunerne kan søge om penge til at ansætte en borgerrådgiver. Vi anbefaler, at såvel Syddjurs Kommune som en lang række andre kommuner søger om at få del i disse midler, så kommunen kan få tilknyttet en borgerrådgiver. Det er vigtigt, at vi hjælper de personer, der er kommet i klemme i det kommunale system, på den bedste måde.

En borgerrådgiver, som rådgiver og vejleder de borgere, der har en kompliceret sag i forvaltningen og fører tilsyn med kommunens administration, så det sikres, at de gældende regler følges.

Ofte fungerer borgerrådgiveren som sparringspartner og rådgiver for både byråd og kommune i forhold til at højne sagsbehandlingen. Herudover er det vigtigt, at borgerrådgiveren er uvildig og uafhængig af kommunens forvaltninger."

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.