Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

 Mange lider under samfundets totale fokus på corona

"Jeg er med på, at vi skal bekæmpe coronaen, men vi skal ikke gøre det med hovedet under armen. Vi skal bruge den sunde fornuft," skriver Mette Nøhr (K)

Artiklens øverste billede
Mette Nøhr. Foto: PR

debat Kunde: "Kan du hjælpe mig med nogle sokker?"

Ekspedient: "Nej, det kan jeg desværre ikke, for jeg må ikke yde nogen form for service, da varen ikke er forudbestilt... Men du kan gå uden for døren og sende mig en bestilling, så skal jeg finde dem frem til dig."

Ja, det lyder helt molboagtigt, men det er desværre virkeligheden for detailhandlen. Myndighederne har nu åbnet for, at man som kunde må gå ind i den fysiske butik for at betale den vare, man har forudbestilt. Men hvis man på sin vej frem mod disken ser en vare, som man gerne vil købe, så er det ikke bare lige til. Så skal man gå uden for butikken og lave en ny forudbestilling, som man så kan gå ind i butikken og betale for.

Det giver absolut ingen mening. Jeg er med på, at vi skal bekæmpe coronaen, men vi skal ikke gøre det med hovedet under armen. Vi skal bruge den sunde fornuft. Når myndighederne kan acceptere hundredvis af kunder i Bilka på én gang, bør man også lade butikkerne nede på hovedgaden i Hammel kunne lukke et par kunder eller tre ind ad gangen.

Det er som om, at vi udelukkende stirrer på smittetal, mens vi ignorerer, hvor mange der lider under samfundets totale fokus på corona. Vi hører ikke meget om de mange børn og unge, der går ned med flaget, fordi deres sociale liv er væk. Vi hører ikke meget om de ældre, som ikke må få besøg af pårørende. Vi hører ikke meget om syge, der ikke får den nødvendige behandling i rette tid, fordi alt handler om corona. Vi hører ikke meget om virksomhederne, der må dreje nøglen som konsekvens af tvangslukningen. Der venter en gigantisk regning på den anden side, og her tænker jeg både økonomisk og menneskeligt.

Ønsker du virkelig britiske eller portugisiske tilstande, lyder spørgsmålet, når man argumenterer for at genåbne samfundet med omtanke og sund fornuft. Nej, det gør jeg ikke. Men jeg ønsker heller ikke græske tilstande, når det handler om vores samfundsøkonomi, og risikoen vokser og vokser dag for dag, når samfundet fastholdes i et jerngreb. Man kan godt gå op i både folkesundhed og samfundsøkonomi, og det ville være rart, hvis regeringen begyndte at handle ud fra den kendsgerning.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.