Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Grøn renovering frem for sort nedrivning

Artiklens øverste billede

DEBAT Når det kommer til byggeri, viser både undersøgelser og sund fornuft, at det er besparende at renovere frem for at bygge nyt. Både på den økonomiske og den grønne bundlinje. Derfor giver det ingen mening at rive et børnehus ned i Gl. Rye for at bygge et nyt nøjagtigt samme sted.

Det er altid fristende med noget nyt. Nyt tøj, nyt TV, nye byggerier. Men vi er nødt til at begrænse vores ny-forbrug, hvis vi skal bruge borgernes penge ansvarligt og samtidig respektere den natur vi lever i.

I Alternativet er vi generelt imod nedrivninger og nybyggeri, når vi i stedet kan renovere.

Det er vi, fordi det ofte er bedre for både økonomi og klima at renovere. For Alternativet er det vigtigt at bruge kommunens penge på mennesker i stedet for mursten og samtidig sikre, at vi gør mindst mulig skade på klima og miljø.

Derfor kunne vi ikke støtte et nybyggeri til et børnehus i Gl. Rye. For på nøjagtigt samme grund, står der allerede et børnehus, som vi kunne renovere. Hvis vi renoverede i stedet for rive ned og bygge nyt, kunne vi ifølge sagsfremstillingen spare 13 millioner.

Det synes vi er mest forsvarligt, når vi i forvejen er meget presset på økonomien, når det kommer til anlæg.

Men hvad så med den grønne bundlinje, spørger du måske. Er det også nogle udregninger for det?

Til det må jeg desværre svare nej. I hvert fald er byrådet ikke blevet præsenteret for nogle udregninger om klimabelastning. Man skulle ellers tro, at vi efterhånden var nået dertil, hvor den grønne bundlinje skulle være en naturlig del af byrådets beslutningsgrundlag. Det er den i hvert fald for Alternativet og derfor vil vi fortsat kræve, at klima-udregninger skal være lige så vigtige som økonomi i byrådets arbejde.

Vi er nødt til at udvikle Skanderborg ansvarligt. På alle bundlinjerne.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.