Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

En station i Laurbjerg vil skabe udvikling – ligesom det skete i Hinnerup

"For os er det en kommunal opgave at skabe udvikling i lokalsamfund, også uden for hovedbyerne. Derfor bakker Venstre op om stationsprojektet i Laurbjerg," skriver Birgit Liin (V)

Artiklens øverste billede
Birgit Liin. Foto: PR

debat I 1990'’erne besluttede staten, at Hinnerup Station kunne genåbne under forudsætning af, at Hinnerup Kommune bidrog væsentligt til udgifterne ved anlægget (kilder: Berlingske Tidende, 28. december 1993, og Stiften.dk, 16. august 2002). Det tilbud tog Hinnerup Byråd imod, for man kunne dengang sagtens se, hvilken forskel en station ville gøre for byudviklingen. Genåbningen skete i 1994. Siden er det kun gået én vej for Hinnerup: Opad. I 1994 regnede man med 200 passagerer pr. dag i Hinnerup. Tallet var i 2015 på 951 daglige passagerer. Befolkningsudviklingen i Hinnerup er i perioden gået samme vej - ganske som tilfældet er for andre bysamfund, hvor der er genåbnet stationer. Hadsten Kommune handlede ligeledes resolut, da IC-togene skulle indføres, hvilket krævede en ny station. Hadsten Kommune opførte en ny stationsbygning, der blev indviet i 1991, ligesom kommunen efterfølgende betalte en del af stationens udstyr (kilder: artikler i Hadsten og Omegns Folkeblad, 1990-1992). I Venstre mener vi, at det var en rigtig god idé, at Hinnerup og Hadsten Byråd i 1990’erne skød kommunale millioner i stationerne i Hinnerup og Hadsten. Investeringerne har givet et stort afkast, som Favrskov Kommune i dag nyder godt af. Vi mener også, at det er helt fair, at Favrskov Kommune fortsat vedligeholder en del af Banedanmarks areal i Hinnerup.

For os er det en kommunal opgave at skabe udvikling i lokalsamfund, også uden for hovedbyerne. Derfor bakker Venstre op om stationsprojektet i Laurbjerg, som vil skabe tiltrængt vækst og bosætning, ligesom det skete i Hinnerup. Vi ser frem til at få detaljerne i projektet belyst, sådan at endelig stillingtagen kan ske.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.