Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Unødvendig ekstraregning til børnefamilier

Artiklens øverste billede
Thomas Cordtz.

Skanderborg har fået godt 10,8 mio. kr. til flere pædagoger i daginstitutionerne. Pengene kommer efter regeringens beslutning om at indføre minimumsnormeringer i landets børneinstitutioner. Men træerne gror ikke ind i himlen, og selvom vi glæder os over udsigten til flere pædagoger, er det er aldeles urimeligt, at beslutningen udløser en ekstraregning for kommunen og nu for børnefamilierne.

På seneste byrådsmøde besluttede et stort flertal nemlig at hæve forældrebetalingen i børnehaver og vuggestuer. En beslutning, der bunder i, at regeringen og dens støttepartier ikke har sendt nok penge med til at løse opgaven. Fra konservativt hold er vi imod, at taksterne stiger, fordi vi mener normeringerne kan sikres og pengene kunne findes, uden at forældrene skal til lommerne.

Problemet er IKKE de 70 kr. månedligt eller 840 kr. årligt forældre til fx et børnehavebarn skal betale mere. Det både kan og vil mange sikkert gladeligt betale, hvis det kan give flere voksne i børnenes institutioner. Problemet er, at det ikke løser udfordringen. For kommunen kommer uanset den øgede forældrebetaling til at mangle i hvert fald 5 mio. kr. i 2024 til at indføre de minimumsnormeringer regeringen, R, SF, Ø og Å har dikteret. Og med et stigende børnetal bliver mankoen kun større.

Vi betaler rigeligt i skat i forvejen, og pengene til de øgede normeringer, kan vi sagtens finde internt, hvis vi vil

Og det kan på sigt blive en dyr udgiftsskrue for forældrene. Taksterne er nemlig skruet således sammen, at hver gang kommunen bruger en krone, så udgør forældrebetalingen 25%. Når kommunens samlede udgifter stiger, kan forældrebetalingen også hæves tilsvarende. Det har et flertal i byrådet nu vist sig klar til. Og det er ikke rimeligt.

For normeringerne kunne sikres uden, at forældrene skal punge ud. Men det kræver fornuftigt omgang med skattekronerne! Og er det fx fornuftigt, at yde tilskud til borgere, der vil gøre deres egne have mere biodiversitetsvenlige? Og hvad med gratis kommunale el-lånecykler? Skulle man droppe planerne om et trailcenter til 2,3 mio. kr., når pengene alligevel ikke er afsat? Eller genoverveje Klimapuljen på årligt 4,8 mio. kr., som man ikke har skyggen af bevis for om virker?

Vi mener pengene i højere grad skal bruges på børn, ældre og udsatte. Vi betaler rigeligt i skat i forvejen, og pengene til de øgede normeringer, kan vi sagtens finde internt, hvis vi vil. Det kræver blot at vi rette blikket mod borgerne, vi skal servicere i stedet for alt muligt andet, og så lader børnefamilierne beholde flere af deres hårdt tjente penge.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.