Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Rimelige og forståelige priser for ophold på vore plejehjem

Ældre oplyser Seniorrådet om, at det at svært at forstå det totale udgiftsbillede, når man kommer på plejehjem. Ikke mindst, når man er pårørende

Artiklens øverste billede
Seniorrådet vil i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2022 anbefale, at Skanderborg kommune bringer priserne tilbage til niveauet som i 2020. Arkivfoto

debat Seniorrådet har fulgt debatten og været i dialog med ældre borgere og fulgt debatten om de indførte forhøjelser af priserne på kommunens plejehjem, samt lyttet til de konsekvenser det har eller vil få.

Det var overraskende for mange, at byrådet sidste år vedtog betydelige forhøjelser for beboerne på plejehjemmene. Det har været forvirrende og svært forståeligt for de mange ældre, som i forvejen har det svært med at få det hele til at hænge sammen, det gælder såvel beboere som ægtefæller med dobbelt husførelse.

Seniorrådet vil i forbindelse med budgettet for 2022 og fremefter stærkt anbefale, at Skanderborg kommune bringer priserne tilbage til niveauet som i 2020. Vi skal huske på, at mange plejehjemsbeboere og deres ægtefæller har meget få penge til rådighed, - nogle har kun folkepensionen.

Det er svært at skulle være ægtefælle til en plejehjemsberettiget borger og betale en ikke ubetydelig pris for husleje, mad og forskellige former for forplejning. Det er svært at gennemskue og ikke mindst samtidig at have midler til dobbelt husførelse.

Dette økonomiske pres som er forøget med den uforståelige prisforhøjelse i 2021, gør det unødvendigt trist i livets sidste fase. Medvirk til at få en rimelig værdighed tilbage, det er bestemt svært nok i forvejen.

Ældre oplyser Seniorrådet om, at det at svært at forstå det totale udgiftsbillede når man kommer på plejehjem og ikke mindst når man er pårørende.

Seniorrådet anbefaler, at forvirringen og tvivlen imødegås ved at fastsættes enhedspriser på 1) Huslejen, 2) Mad og drikkevarer og 3) Forplejningspakke, der dækker øvrige udgifter til eks. vask mv.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen