Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Øget forældrebetaling - hav fokus på uddannelse

"Uddannelse er et meget vigtigt parameter for ansattes evne til at møde børnene på en måde som sikrer deres trivsel og udvikling," skriver Bodil Kvistgaard (EL)

Artiklens øverste billede
dav

debat Når Venstre, Konservative og Socialdemokratiet diskuterer kvalitet og finansiering i kommunens daginstitutioner er der et meget vigtigt element som mangler - nemlig uddannelse.

Personalet i Favrskov Kommunes dagsinstitutioner var ved sidste kvalitetsrapport for dagtilbud (fremlagt for Børn- og Skole d. 11.06.2020) fordelt med 61,1 procent procent pædagoguddannede og 16 procent PAU-uddannede - resten - må man antage - er uuddannede, altså 22,9 procent.

I Favrskov Kommune tildeles daginstitutionerne penge efter en 70 - 30 procent-model. Det betyder, at der gives penge til hver enkelt dagsinstitution ud fra hvor mange uddannede og hvor mange ikke-uddannede pædagogiske ansatte man i gennemsnit får for pengene. Lokalt kan det sagtens være, at de ansatte koster mere eller mindre, fordi de har forskellig anciennitet.

På den måde går det til, at tildelingsmodellen ikke nødvendigvis sikrer, at 70 procent af de ansatte er uddannede. Uddannelse er et meget vigtigt parameter for ansattes evne til at møde børnene på en måde som sikrer deres trivsel og udvikling. - Også når det gælder det man skulle tro var almenmenneskelige egenskaber som nærvær, dialog og en god interaktion med børnene. Selvfølgelig er der altid naturtalenter, men uddannelse er helt klart en sikrere vej til målet. Derfor er det også meget væsentligt, når vi diskuterer midler til øget normering og - ikke mindst - den øgede forældrebetaling, at vi har blikket rettet mod udviklingen i fordelingen mellem uuddannet og uddannet personale.

Kvalitetsrapporten sætter en målsætning om 70 procent pædagoger i 2022. De ovenstående tal dækkede over ret store udsving i fordelingen. F.eks. havde en enkelt institution under 50 procent pædagoger og kun en enkelt havde faktisk 70 procent pædagoger ansat.

Jeg stemte for den øgede forældrebetaling eller fastholdelse af at forældrebetalingen udgør 25 procent prisen, om man vil. Men jeg var meget i tvivl, blandt andet fordi forældrebetalingen i nogle kommuner er en del mindre og der gerne skulle være en sammenhæng mellem pris og kvalitet, som jeg ikke var sikker på fandtes. For at sikre den sammenhæng har Enhedslisten blikket stift rettet mod udviklingen i andelen af pædagoger og uddannede medhjælpere i kommunens institutioner. BUPL anbefaler en fordeling på 80 - 20 procent. Set i lyset af at området har fået tildelt midler og forældrene nu betalere mere, vil Enhedslisten forfølge den målsætning.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.