Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Alvilde, 3. klasse - jeg glæder mig til at komme i skole igen

Artiklens øverste billede
Alvilde Skov. Privatfoto

Debat Jeg vil gerne fortælle om min oplevelse af corona-skole. Både hvad der har været godt, og hvad der har været skidt.

Jeg har altid syntes, at skolen har været helt vildt sjov indtil i marts 2020. I marts blev vi alle hjemsendt fra skole. Nogle blev glade for det, men det gjorde jeg ikke. Jeg blev faktisk virkelig ked af det. De første dage syntes jeg, at det gik okay, men efter 10 dage savnede jeg mine venner så meget, at jeg var ved at sprænge i luften. Jeg så kun mine venner på en skærm, og det var ikke det samme. Midt i april kom vi tilbage i skolen, og det var rart. Da jeg så mine venner, havde jeg mest bare lyst til at gå hen at kramme dem alle. Men … det kunne jeg ikke. Vi skulle alle holde afstand. Det var meget bedre at sidde sammen, end det var at sidde derhjemme. Det var lidt underligt, at vi skulle spritte og vaske hænder hele tiden. Det skulle jeg lige vænne sig til.

Da det blev sommerferie, havde jeg bare mest lyst til at blive i skolen. Men sommeren fløj afsted, og da vi kom tilbage på skolen, måtte vi gerne kramme lidt. Jeg var ved at kvæle alle mine venner, fordi jeg krammede så hårdt.

Det var rigtig hårdt, da vi igen blev sendt hjem fra skole lige efter jul i år. Denne gang føltes det som længere tid. På det her tidspunkt var jeg ved at eksplodere indeni. Jeg måtte igen vænne mig til at være hjemme, men det var helt vildt svært. Jeg prøvede at gøre det rigtig hyggeligt med mine lektier på mit kontor. Jeg har bl.a. lavet et hjørne, hvor jeg kan lægge alle mine skoleting, så jeg bare kan skifte tingene ud, når jeg skal bruge nogle andre ting. Jeg har skiftet lidt mellem mit værelse og kontoret. Hver gang jeg rykkede mig fra sted til sted, så havde jeg altid en computer med, så jeg kunne gå på Google Meet, så jeg kunne se mine venner. Nogle gange lavede jeg lektier med dem.

Jeg har startet hjemmekontoret op kl. 07:30. Egentlig så burde den først starte kl. 08:05, men jeg har mødtes tidligere med nogle af mine venner og hygget med dem.

Jeg elsker mit hjemmekontor, fordi jeg har mit helt eget rum, hvor jeg kan have ro til at lave de ting, jeg skal lave. Jeg har masser af plads til at brede mig på, og jeg skal ikke pakke alle mine ting sammen, når skoledagen er omme. Selv om jeg savner mine venner rigtig meget, giver det mig mere ro til at fordybe mig i mine ting lidt mere, end hvis der sidder nogle ved siden af og plaprer løs. Jeg har fået nogle ekstra opgaver, som jeg nok ikke ville have fået, hvis det var en normal skoledag. Det har været rigtig spændende med nogle nye udfordringer, som jeg har skullet fordybe mig godt i. Det, håber jeg, fortsætter, når hverdagen igen bliver almindelig.

En anden god ting ved at være hjemme er, at jeg har fået øvet en masse klaver. Hvis jeg fx har haft brug for en lille pause, så har jeg oftest spillet klaver.

Alt i alt glæder jeg mig til at komme i skole igen, og jeg håber, at vi bliver ved med at gå i skole i lang tid – uden at det er derhjemme.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.