Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Indvandrere og ældre er værdifulde for samfundet - ikke byrder

Byrådskandidat mener, at der er behov for et mere nuanceret menneskesyn og undrer sig over, hvorfor mennesker er blevet en byrde for samfundet

Artiklens øverste billede
Metin Lindved Aydin er byrådskandidat for Radikale Venstre ved det kommende kommunalvalg i Aarhus.

Ældrebyrde. Indvandrerbyrde. Hvorfor er mennesker blevet en byrde for samfundet? Fordi de koster penge? Skal vi ikke snarere se mennesker som en værdi og en ressource? Det kan vi både drage nytte af i Aarhus og i hele samfundet.

Jeg mener, at hver gang vi taler om mennesker som en byrde, så glemmer vi at fokusere på de potentialer, som vi som samfund kan være med til at få frem. Alle mennesker har en værdi, som det gælder om at finde og få frem.

Ældre mennesker bliver kun en byrde, hvis vi ser dem som værdiløse. Ældre mennesker har et langt arbejdsliv bag sig med en masse erfaring og viden, som vi som by stadig kan trække på. Ældre skal ikke gøres til en byrde i Aarhus. De er værdifulde. Vi bør gøre det lettere for ældre at blive lidt længere på arbejdsmarkedet og gøre det mere attraktivt at bidrage i frivilligsammenhænge. Det vil både gøre det yderst værdifuldt for fællesskabet såvel for den ældre selv - for overgangen fra arbejdsliv til otium er ikke lige enkel for alle.

Indvandrere bliver kun en byrde, hvis vi mislykkes med at få dem sluset ind i samfundet. Hjælper dem med at få et arbejde, lære det danske sprog og udfolde deres medborgerskab helt og fuldt. Hvis vi lykkes hermed, kan de lære nye mennesker og vores kultur at kende, arbejde og betale skat, som os andre og føle sig som ligeværdige borgere i byen.

Når mennesker får en funktion, skaber det ikke blot en værdi for samfundet. Det enkelte menneske vil også finde stolthed og værdighed over at være en del af det samfund, de lever i. De bliver stolte over at være en værdi, i stedet for en byrde – og i Aarhus er der masser af opgaver at tage fat på som i dag forbliver uløste.

Jeg mener, vi skal have et mere nuanceret menneskesyn. Se mennesker som en værdi. For det er vejen til medborgerskab. Vejen til et bedre og mere værdifuldt samfund.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.